FrederikVIOgASØrsted

77 mand, saa er denne Lægernes juridiske Mening uden al bindende Kraft for Domstolene. Der kunne gives Tilfælde, hvori en Sag, hvorunder der bliver Spørgsmaal om Læren ei, efter Lovens Forskrifter, er unddragen fra de sædvanlige Domsto# les Paakjendelse; nemlig hvor ikke Sagen umiddelbar reises imod Nogen for Vranglære, men den, som derfor er beskyldt, anlægger Injuriesag imod den Be# skyldende og denne vil værge sig ved at retfærdig# gjøre sin Beskyldning. Da en mærkværdig Sag af dette Slags just for Tiden staaer under Domstolenes Paakjendelse, vilde det være upassende, om jeg her vilde undersøge, hvorledes der i et saadant Tilfælde skulde forholdes. Jeg skal blot, i Anledning af de urigtige Begreber, der om bemeldte Sag ere i Omløb, bemærke, at der i denne i sin Form aldeles private Sag ikke fra nogen af Siderne har været andraget paa overordentlige Dommeres Udnævnelse, men vel fra den ene Side paa en Resolution, hvorved den anlagte Retssag aldeles skulde standses; hvilket naturligvis blev afslaaet, med Bemærkning, at det blev Domsto# lenes Sag at prøve Værdien af de Grunde, der bleve anførte imod Søgsmaalets Lovlighed.*) Hvad geistlige Embeders Besættelse angaaer, da, uagtet den Myndighed, at udnævne Kirkens Lærere, ordentligvis udøves af Kongen og efter Forestilling *) løvrigt maa jeg, angaaende vore geistlige Retters Virkekreds, hen= vise til nyt jur. Arkiv 30 B. S. 231 — 243 , hvor man vil finde de fleste derhen hørende Retsspørgsmaale af handlede. [Den af H . N . Clausen mod N . F. S. Gvundtvig anlagte Injuriesag, der blev afgjort ved den af den kgl. Landsover« samt Hof« og Stadsret afsagte Dom af 30 . Oktober 1826 ]. [A. S. Ørsted: Om det Værneting, hvorved Forbrydelser bør paata* les og paakjendes Nyt juridisk Arkiv XXIX ( 1819 ) S. 218 - 68 , XXX ( 1820 ) S. 189 - 247 ].