FrederikVIOgASØrsted

74 matiske Spørgsmaale kunne komme for Regenten, undtagen hvor der handles om at indføre nye authos riserede Læres eller Andagtsbøger, og i de enkelte Tilfælde, hvor det skulde afgjøres, om nogen geists lig Mand skulde tiltales for Vranglære. Men, naar Regjeringen vil indføre nye Læres eller Andagtsbøs ger, vil Udarbeidelsen altid blive overdraget geistlige Mænd; i det mindste ville geistlige Mænd af erkjendt Dygtighed komme til at lede sligt Arbeide, der og vil blive underkastet andre Geistliges Prøvelse. De verdslige Mænd, gjennem hvilke saadanne Arbeider blive den høieste Regjering forelagte, ville maaskee tillade sig, førend de gjorde dette, over enkelte Des le, at fremsætte Bemærkninger til nærmere Prøvelse af geistlige Mænd. Mueligt, at de og, hvis der mels lem disse indbyrdes var en mærkelig Uovereensstems melse, eller dersom man frygtede for, at de nye Res ligionsbøger, saa stort Værd de end for Resten maatte have, vilde foraarsage Spændinger i Menigs hederne eller anden Ulempe, kunde fraraade det hele Foretagende. Denne de verdslige Mænds Mellems komst turde derfor endog tjene til Betryggelse imod overilede Reformer. Selv at udarbeide eller paa egen Haand berigtige slige Religionsbøger ville de ikke tillade sig; og Regenten vilde i al Fald vist ikke give sin Sanction dertil. Det er her ikke uvigtigt, at den danske Kirke har Biskopper; thi, skjøndt deres Ans seelse og Indflydelse ingenlunde kan sammenlignes med de catholske Biskoppers, saa staae de dog paa et højere Trin i Staten end andre protestantiske Lans des Superintendenter, Inspectorer, Ephori o. s. v.*), komme i Berørelse med Kirken, og ere saa frie for alt Hang til verds­ lig Myndighed, at der aldeles ingen Fare var ved at betroe dem den øverste Ledelse af de kirkelige Anliggender. *) Cfr. herved Clausen S. 253 og 270 .