FrederikVIOgASØrsted

73 Forsaavidt Hr. Prof. Clausen har nævnt dogmati# ske Stridigheder, rituelle og liturgiske Indretninger, saa er det vist nok, at disse Gjenstande langt mere end de øvrige egne sig til Geistlighedens udelukkende Bedømmelse. Men det er og den største Sjeldenhed, at Sager af det Slags komme under Regentens Afgjø# relse, saa at det vilde være urimeligt for deres Skyld at indrette et eget geistligt Regjerings Departement. Heller ikke kunne slige Sager tabe ved, at de igjen# nem et verdsligt Departement blive Regenten fore# lagte. I alt hvad der beroer paa theologisk Indsigt vil dette dog holde sig til de Betænkninger, som først indhentes fra anseete og paalidelige geistlige Mænd, og hvis Indhold fuldstændigen maa foredrages Re# genten, og med Hensyn til Resultatet for en Regje# rings Beslutning kunde det stundom endog være til væsentlig Nytte, at Overblik paa de retlige og bor# gerlige Forhold og Klogskab i at behandle disse, blev sat ved Siden af theologisk Lærdom og theologisk Iver*). I Særdeleshed seer jeg ikke, hvorledes dog# Magt den geistlige, Territorialsystemet, hvorefter denne er hiin under# ordnet, og CollegiaU eller Ligheds*Systemet, hvorefter hverken Kirken er over Staten eller denne over hiin, skjøndt begge kunne have over# draget den øverste Ledelse af deres Anliggender til et fælles Overho# ved, der da faaer en dobbelt i sig forskjellig Egenskab, som Regent og som Overbiskop (efter en antagen men neppe ganske heldig Udtryks# maade). Mod alle tre Systemer lade der sig gjøre grundede Indvendin# ger; Kirke og Stat kunne aldrig, ved den blotte udvortes Organisation, komme i det rette Forhold til hinanden. Kun derved, at den høieste Ledelse af de borgerlige saavel som af de kirkelige Anliggender er paa eet Sted, men at der og findes en ligesaa reen og ærlig Omhue for Fol# kets religiøse og moralske Tarv som for dets borgerlige Vel, kan Sam# menstød og Strid undgaaes, uden at enten Kirke eller Stat taber sin Selvstændighed. *) Jeg behøver vel ikke at bemærke, at her blot tages Hensyn til de Kundskaber og den Sindsretning, man nærmest kan vente hos geistlige Mænd, som saadanne. Der gives vist nok enkelte Geistlige, der, me# dens de udmærke dem ved alle de Egenskaber, man kan ønske hos Re# ligionslæreren, ogsaa besidde saa sunde Begreber om de Forhold, der