FrederikVIOgASØrsted

72 børligt, Geistligheden har faaet den meest active Indflydelse*); og at den endelige Afgjørelse af de Retsspørgsmaale, disse Indretninger fremkalde, er overladt til et verdsligt Collegium. Ligesaa indlysende rigtigt er det, at Sager, der angaae Kirkens og Geist* lighedens oeconomiske Rettigheder, ere henlagte un* der verdslige Domstole, eller, forsaavidt de ikke egne sig til Behandling ad Rettergangsveien, verdslige Øv* righeder eller Collegier, der dog stedse først indhen* ter de vedkommende geistlige Øvrigheders Betænk* ning, og at ligeledes Geistligheden, med Hensyn til sine Embedsforretninger eller Udøvelsen af dens di* sciplinariske Myndighed, ei er uden Tilsyn af verds* lige Auctoriteter. Det vilde være uden Grund, hvis man forudsatte, at verdslige Regjeringsmænd eller Dommere skulde have en lige Tilbøielighed til at ind* skrænke og trykke Kirken og Geistligheden, som man kunde tiltroe denne til at udvide sin Myndighed og sine Indtægter, hvis den var sin egen Dommer. Ingen, hvem en vigtig Deel af de offentlige Anlig* genders Bestyrelse, i Særdeleshed af deres, der kom* me i Forbindelse med Religionen, betroes, bør være uden den religiøse Sands, som maa bevare ham for slig Partiskhed; og, selv hvor denne mangler, vil dog Erkjendelsen af Religionens og de kirkelige Indret* ningers Vigtighed for Statsvellet samt Hensyn til den eengang indførte og befæstede i den hele bor* gerlige Forfatning indgribende lovmæssige Orden være en Garantie imod Geistlighedens og Kirkens Forurettelse.**) *) Kun Kjøbenhavns Fattigvæsen gjør en Undtagelse herfra, hvortil der i dets Vidtløftighed og øvrige Beskaffenhed vist nok er tilstrækket lig Grund. **) Som bekjendt har man for Kirkens Forhold til Staten opstillet tre forskjellige Systemer, det hierarchiske, som underordner den verdslige