FrederikVIOgASØrsted

59 Om man end med Føie kan paastaae, at den religiøse Troe, i Kants System ikke har sit rette Liv, sin fulde Kraft, saa var det dog stor Uret at kalde hans Philo* sophie atheistisk, men denne Uret maatte den store Grandsker jevnlig lide af sine philosopherende Sam* tidige. Hans Lære kom endog de christelige Forestil* linger langt nærmere end den Tids Philosophie, som Slutninger er hidledt fra det ubetinget Sande, Gud, saa kunde det ikke bruges i nogen Beviisførelse. Mathematiken kunde ikke længere bevise; thi den hele Rumforestilling, den sætter som givet, er kun betinget sand. Hr. Forfatteren har derfor uden Tvivl Uret, naar han ei vil til* lade sin Modstander at gaae ud fra Selvbevidstheden, som givet. Kun ved Hjelp af denne og dens Love kan Erkjendelsen komme til en Gud og en Verden; og den bliver saaledes altid i Rækken af Kundskabs* grundene det Første, skjøndt ingenlunde i Rækken af Realgrundene. Men kun i en fuldkommen (guddommelig) Viden kunne Real* og Kund* skabsgrundene falde sammen. Den menneskelige Forstand maa fra det Grundede og Betingede slutte sig til det Ubetingede, hvilket den ei umiddelbar besidder, men kun stræber imod. Vil man ikke kalde dette et Beviis, saa faaer dette Ord intet at betyde for Mennesker; men saa betyder det overalt slet intet; thi den Forretning, at bevise, er ikke for ham, der umiddelbar besidder al Sandhed, men kun for den, der skal finde Sandheden. Den af Forfatteren antydede Betragtning, at der in* gen Sandhed kan være, naar ikke Gud er, vilde netop, naar den blev udført, være det strengeste Beviis for Guds Tilværelse; thi hvorledes kan man kraftigere bevise en Sandhed, end ved at godtgjøre, at al an* den Sandhed beroer derpaa? Det vilde i Grunden være det cosmologi* ske Bevus, fremstillet paa en nye Maade; og dette Beviis, (hvis Ret* ærdiggjørelse imod Kants Indvendinger vilde føre os for vidt) turde være aldeles tilfredsstillende i sin Sphære; kun at det blot fører os til et ved sig selv bestaaende nødvendigt Væsen, hvori alt andet har sin tjrund, men at vi dermed ikke endnu have en hellig, retfærdig, og al* god Gud en Gud, som vi kunne kalde Fader, en saadan Gud, som a t j S■ f rer og hvortil det menneskelige Hjerte trænger. Dog jeg tør ikke udvide denne lange Digression, uagtet jeg endnu kunde fristes til at opholde mig længere ved hiint Skrift, hvis indsigtsfulde og sand* nedskjærlige Forfatter vist ønsker, at see sine Paastande prøvede. PSNv°lai Fcabet: Fem Breve ti! Hr' Pastor N - F- S- Grundtvig angaa* M i°f uUa’ AaiJd °§ B°gstav, Andagtsforsamlinger udenfor Kirken f . ’IJ^ n a^ et Beviis for Guds Tilværelse. Andet Forsøg til and Ghnstendoms Bestyrkelse mod Tvivl og Vildfarelser. Odense værelse] ° 120-48: ° m Muligheden af et Beviis for Guds Til*