FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

F O R S L A (.i

KORT FREMSTILLING AF PLANEN TIL

DET NTE

C L 0 A K - A N L E G

C LOAK S Y S T EM

K J O li K M I AVN.

KJÖBENHAVN.

INCMSH A HANS?

KJnllENHAVN.

med borgerrepræsentanter - er det ikke mærkeligt, at den førte politik var stærkt præget af grundejernes interesser. Beskyttelse af den private ejendomsret var én af dem. Politiske partier var endnu ikke etableret. Borgerrepræsentationen bestod derimod af en række grupperinger, kliker og kredse, der repræsenterede forskellige erhverv og kvarterer i byen.17 Regeringen havde dog fortsat et greb om byens politik, idet bud­ getter og regnskaber skulle op og vende i kollegierne, inden de kunne blive godkendt. Så på den måde havde regeringen afgørende indflydelse på den førte politik, hvilket også kom frem under de lange forhand­ linger om anlæggelsen af kloaksystemet. Det er på denne baggrund, man skal se hele forløbet frem til, at der blev truffet beslutning om etableringen af byens første samlede kloaksystem. For og imod wc'er Det var en lang og sej politisk kamp, inden man om ­ sider tog det første spadestik til et samlet kloaksystem. Hos teknikkerne var der enighed om, at der skulle etableres et kloaksystem, og at etableringen af vand­ forsyning og kloaksystem måtte følges ad. Indførslen af vand til byen i en større moderne målestok krævede nemlig også, at der samtidig blev anlagt et effektivt kloaksystem til bortledning af spildevandet. Det kneb dog med den politiske enighed. I 1847 blev der i København nedsat Den kombi­ nerede Komite, der skulle undersøge mulighederne for etablering af kloakker og en vand- og gasforsyning.

Der skulle indlægges vand i alle huse, hvor der skulle installeres køkkenvaske og vandklosetter. Spildevandet herfra skulle føres i afløb til hovedkloakledninger ude i gaderne. Hans forslag blev afvist, primært på grund af planerne for vandforsyningen. Han foreslog, at der kun blev pumpet vand ind i byen i nogle timer om dagen. Vandet skulle derpå samles i tanke i hvert hus, hvorfra det kunne bruges i døgnets øvrige timer. Det politiske system Ved tronskiftet i december 1839 skete der store reformer inden for den offentlige forvaltning. Igen­ nem det sidste tiår af Frederik Vl's regering havde der været megen kritik såvel internt i forvaltningen som eksternt i stænderforsamlingerne af det administrative system. Ved Frederik Vl's død den 3. december 1839 blev han afløst af Christian VIII, der straks bebudede reformer.14 For Københavns vedkommende fik byen den 1. januar 1840 en ny forfatning, hvor der blev indført en folkevalgt borgerrepræsentation.15 Det var dog ikke alle, der kunne blive valgt eller få lov til at stemme. Borgerrepræsentationen skulle bestå af 36 mænd, hvoraf halvdelen skulle være grundejere. Stem ­ meretten var forbeholdt grundejere, hvis ejendom var over en vis størrelse i værdi, samt borgere med en stor indkomst, og som dermed betalte en vis mængde i skat. Det reducerede unægtelig vælgerskaren en del. A f byens befolkningstal på 120.819 i 1840 havde kun 1.929 stemmeret.16 Med denne sammensætning af vælgere - og der­

FRA S T I NKENDE R ENDE S T ENE TIL C O M P U T E R S T Y R E D E K L O A K K E R

14