FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker
Der hentes vand ved pumpen. Da der endnu ikke var indlagt vand i husene, måtte vandet hentes ved de offentlige pumper, som her ved byporten. Tegning fra ca. 1850.
af stigende efterspørgsel. Det hang sammen med stigningen i befolkningstallet i det meste af Europa.9 Fra 1830'erne blev stagnationen afløst af vækst i han delen samt en begyndende industrialisering. Væksten i byens industri fordobledes i perioden fra 1839 til 1865, og arbejdsstyrken voksede fra ca. 6.600 arbej dere til ca. 13.200 arbejdere.10 Op gennem 1840'erne og 1850'erne skete der en stigning i indvandringen til København, og inden for voldene var befolkningstallet omkring 1840 så højt, at der for alvor blev hygiejniske problemer. På dette tidspunkt mente man, at sam fundet kun havde begrænsede opgaver. I København spillede de ejendomsretlige forhold en så central betydning, at det satte store begrænsninger i bystyret. Det kom tydeligt frem under den politiske debat om indførslen af kloakker og om bystyrets juridiske ret til at grave kloakrør ned på private ejendomme. I et internationalt perspektiv startede udviklingen i England som en udløber af industrialiseringen. Befolk ningsudviklingen betød samtidig et stadigt stigende pres i storbyerne, hvor der opstod en øget bevidst hed om de hygiejniske forhold. England var verdens værksted - ikke blot med hensyn til industrialiseringen og den generelle udvikling - men også inden for oprydningen af udviklingens skyggesider.1 Løsningen af problemerne med vandforsyning og spildevand var begyndt i England, hvortil mange ingeniører fra de europæiske lande tog på studierejse. Allerede i slut ningen af 1700-tallet var der bl.a. i London og Paris blevet anlagt store underjordiske kloakker. Der var tale
om murede kloakker, firkantede og så store, at det var muligt at sejle i kloakkerne, hvorved man lettere kunne rense dem. En af de ledende skikkelser i den hygiejniske debat i England var advokaten Sir Edwin Chadwick, der i forbindelse med udarbejdelsen af nye fattiglove i England fik bragt forholdene frem til debat. Ved hjælp af statistik påviste han den direkte sammen hæng mellem epidemiske sygdomme og boligområ dernes dårlige sanitære forhold i form af utilstrækkelig dræning, kloakering, vandforsyning og renovation.12 I København blev den hygiejniske debat ført af en kreds af læger. Lægen Emil Hornemann træder tyde ligst frem på grund af hans fremtrædende position i bl.a. Den hygiejniske Kommission, hans omfattende skriverier samt øvrige deltagelse i debatten. I debat ten omkring kloak-, vand- og gasforsyning var det byens liberale borgerskab, der førte an. Her var der en vis splittelse, da der var modstridende interesser. Der var ønske om at få en stabil og velfungerende vandforsyning til byens virksomheder samt en effek tiv vandafledning, men mange var modstandere af, at myndighederne kunne foretage de medfølgende anlægsarbejder inde på privat ejendom.13 I København anmodede bystyret i 1844 Frederik Christian Kabell, der var overinspektør ved saltværket Travensalze, om at udarbejde et forslag til vand- og kloakforsyning efter det system, der var blevet ind ført i Hamborg. Han tog derpå til Hamborg for at studere systemet nærmere og udarbejdede herefter et forslag til vand- og kloakforsyning for København.
1 3
Made with FlippingBook