FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker
English og Hanssens samt A. Coldings forslag til nyt kloaksystem for København.
I en annonce i den satiriske ugeavis Folkets Nisse blev der gjort grin med den langsommelige proces med indførelse af kloak
forsyning m.m.
1854.
"Man tillader sig at bringe den påtænkte gasbelysning, vandforsyning og kloaksystemet i kommunalbestyrelsens lyse, klare og rene erindring."
I. Mørk, H.R. Tørst og F.V. Stank.
Det blev besluttet at anlægge alle tre forsyninger samtidig. Når man alligevel skulle grave gaderne op, var det bedre og billigere at lægge det hele ned på én gang. Behovet for en moderne og mere effektiv vandforsyning var lige så vigtig som en forbedring af kloaksystemet. Samtidig var det nu muligt at tilbyde gas. Fremstillingen af gas og anlæggelsen af gasvær ker havde sit udspring i England, hvorfra det spredtes til de øvrige europæiske byer. I Danmark blev det første gasværk anlagt i Odense i 1853, og årene efter blev der opført gasværker i de øvrige købstæder.18 Det første gasværk i København blev først opført i 1857, fordi man her etablerede gasværket og gassystemet samtidig med vandforsyningen. I 1857 fremkom en række forslag til forbedring af de hygiejniske forhold. De kom fra den Hygiejniske Komite, hvis arbejds område omfattede kloakker, vandforsyning, offentlige slagtehuse og badeanstalter. Desuden skulle den frem komme med en række sundhedsforskrifter. I 1848 blev der udskrevet en international konkur rence, hvor der indkom 18 besvarelser fra ind- og ud land: nemlig otte engelske, syv danske, to tyske og en fransk. Der blev ikke udpeget en egentlig vinder, men derimod udtrukket de bedste planer for de enkelte delområder. Den bedste plan for vandforsyningen var udarbejdet af vandinspektør Colding. De bedste kloakplaner af henholdsvis brolægningsinspektør P.M. Lindberg og af franskmanden Marillier. Planen for gasforsyningen blev en kombination af tre forskellige forslag. Til placeringen af gasværket blev foreslået et
areal på Vesterbro (Den Hvide Kødby). Gasværkets placering var foreslået af Kuhnelle fra Berlin, det bed ste gasrensningssystem af entreprenørvirksomheden English & Hansen, der havde opført vandværker og gasværker i bl.a. Århus, Odense og Ålborg, og endelig var bedste gasrørsystem foreslået af Marillier. I borgerrepræsentationen var der flertal for at ind føre en samlet plan for vand-, gas- og kloakforsyning inklusive tilslutning af wc'er. Denne plan blev vedta get og videresendt til regeringen, hvor den endelige godkendelse skulle hentes. Regeringen krævede en nærmere redegørelse for hele kloakplanen, hvilket hurtigt blev udarbejdet af Lindberg, accepteret af Den kombinerede komite og fremsendt på ny. Her strandede planen, idet folketinget blev opløst den 13. januar 1853. Efter folketingsvalget blev rigsdagen opløst, og efterfølgende blev A.S. Ørsted udpeget som konseilspræsident og indenrigsminister. Dermed fik kloakplanen dødsstødet. Ørsted var ligesom sin gode ven overpræsidenten i borgerrepræsentationen Michael Lange modstander af planen, som dermed blev stoppet. De tilhørte en kreds af politikere, der var modstandere af reformer og tekniske forandringer såvel med hensyn til vandforsyning og gasforsyning som kloakforsyning.19 Borgerrepræsentationens næste skridt var at sende professor Hummel til London for at finde en uvildig ingeniør, der kunne give en vurdering af hele planen. Valget faldt på ingeniøren James Simp- son, der på det tidspunkt var den største kapacitet i London på området. Han afgav en vurdering på hele
ET SAMLET K L O A K S Y S T E M
15
Made with FlippingBook