FraMitStudenterOgTeaterLiv

213 og Hverdagsfolk skyldte hovedsagelig ham den Lykke, de gjorde. Der var altid en eller anden Rolle i Stykket, han forelskede sig i, og som han med en Masse Enkeltheder pyntede paa, saaledes Oberstløjtnant Kraft i Revyen , der paa en Maade var hans Opfindelse, men saa igen blev saa mesterlig udført af Kolling. Ét manglede Høedt: Udholdenhed; naar man vil fremtræde som Reformator i sin Kunst, da er det en Forsyndelse at afbryde, om saa Kampen skulde bryde nok saa haard. Dommen over ham bliver dog uvilkaarlig mildere, naar man betænker, at han hen­ levede sine sidste Aar i Vanviddets Taager. Dette Van­ vid, der var at bestemme som en Hamletsk Mangel paa Vilje, var allerede til Stede i hans første Mand­ doms Tid. I et Brev fra 1849, som han skrev til en fortrolig Ven angaaende Genstanden for sin Ung­ domskærlighed, taler han selv om denne Svaghed, som uafbrudt forfulgte ham: „Jeg ser det, Skatten or paa en Maade min, og dog er den død for mig, thi det Ord, som hæver den, kan jeg ikke udtale. Det er nu en Gang min Skæbne i denne Verden; jeg er en Millionær, som dør af Sult.“ Fru Heibergs Ungdom var længst forbi, da jeg første Gang saa hende spille. Jeg mindes hende dunkelt som Maria i Alferne , men tydeligt som Sofie i Nej , en Rolle, hvori jeg vist har set hende 20 Gange. Det bedste Bevis paa hendes glim­ rende Spil var, at Tilskuerne uvilkaarligt trods deres bedre Vidende ikke kunde andet end dele Klokker Links Forbavselse: det lille Ord Nej blev nuanceret