FraMitStudenterOgTeaterLiv

214 med en saadan Virtuositet og et saadant Skælmeri, at det hver Gang antog Karakteren af en ny Replik, der lod den samme Stemning forme sig paa højst forskellig Maade. Sofie var i Grunden hendes, man kunde godt sige, mest klassiske Rolle. Digteren Hertz’s store Beundring for hende affødte et Galleri rigt varierede Kvindeskikkelser, som hun gav Liv og Blod, og som dannede Kærnen i hans dramatiske Digtning. Den skælmske, livlige Lotte i Amors Ge­ nistreger, Antonie i Sparekassen, Ragnhild i Svend Dyrings Hus, Titelrollen i Ninon ogjolanthe i Kong Renés Datter var Mesterværker. Hendes Udførelse af Dina blev en enestaaende Triumf, og hendes Lu- cretia i Holbergs Den Vægelsindede var en kunst­ nerisk Begivenhed i Teatrets Historie. Stykket havde hvilet siden 1817 og aldrig gjort sig. Hendes Lucre- tia var interessant og overraskende morsom, den ba­ res oppe af et Lune, eller som Goldschmidt skrev, „af en saa sund Glæde og nervestærk Lystighed, som om hun havde været opfødt med lutter Holberg.“ Da jeg kom til Teatret var Fru Heiberg bleven Direktørens Frue og kom derved til at staa i et van­ skeligt Forhold til sine daværende ældre og yngre Kammerater. Hun besad heller ikke Styrke nok til at undgaa Skærene eller Resignation nok til ude­ lukkende at tænke paa sin Kunst. Følgen heraf blev,, at hun fik en mindre heldig Stilling ved Teatret.. Et Par Smaatræk belyser dette nærmere. Fru Niel­ sen og Fru Heiberg var fælles om det saakaldte „Skuespillerindeværelse“ ; det var ikke blot betydelig.