FraMitStudenterOgTeaterLiv

204 skillelige, er paa det Nøjeste knyttede til Mindet om hans Personlighed og Kunst. Trop er en Skik­ kelse, som tilhører Nationens komiske Billedgalleri; Traditionen, som har udviklet sig ved Samarbej­ de mellem Skuespilleren og Publikum, forlanger at Karikaturerne i Vaudevillen netop skal se ud som Rosenkildes Trop og Hummer; skifter de Ham, er Illusionen tabt, men til at bære en Dragt som den, Rosenkilde havde opfundet, hører det Fond af Hu­ mør og Lune, som han besad. Der kræves en over­ legen Kunstner, som staar i saadan Rapport til sit Publikum, at han som Rosenkilde kan driste sig til Pudsigheder, Improvisationer og Ekstravagancer, der uden at overskride Skønhedslinien fremkalder en uimodstaaelig Virkning hos Publikum. Som Eksem­ pel paa, hvad han kunde tillade sig i Retning af Im­ provisationer, vil jeg blot nævne følgende. I Anled­ ning af Fru Heibergs Genoptræden fandt der en Festmiddag Sted paa Skydebanen, hvori blandt andre Rosenkilde, der var en af hendes varmeste Beun­ drere, deltog. Han skulde om Aftenen spille i Recen­ senten og Dyret og kom i udmærket Humør paa Teatret; han gjorde sin Entré paa Scenen med at lade sin Hat flyve foran sig, selv kom han løbende bagefter med de Ord: „Det er den værste Storm, jeg har været ude i!“ Da han saa opdagede Kong Fre­ derik VII i Kongelogen, stillede han sig op ad Pro­ sceniumspillen tilhøjre og slog om sig med sit Lom­ metørklæde: „De Fandens Oldenborre!“ sagde han, „de sværmer om mig! Der sidder en stor En der