FraMitStudenterOgTeaterLiv

205 oppe, som jeg ikke kan faa fat i!“ Kongen morede sig kosteligt over denne Improvisation. Hos Rosenkilde var altid Hjertet med i hans Rolle. I flere af hans Roller fremskimtede den milde elsk­ værdige Natur, som ogsaa sporedes i hans mest ko­ miske, og lagde et sympatetisk Skær over Figuren. Dette var fremfor alt Tilfældet i to af hans Mester­ roller, i Den Ældste og i Michel Perrin. Det er utroligt med hvor faa Midler, han i Michel Perrin frembragte den mægtige Virkning som Præsten, dette gamle Barn, der ved sit enfoldige Hjertelag udretter mere end alle de andre. Den lille Scene, hvor Mi­ chel paa sin milde, indtrængende Maade foreholder de tre Sammensvorne deres Uret og Skyld, var noget af det Skønneste og Sandeste, der er set paa et Teater. Kristian Mantzius havde jeg kendt flere Aar, før jeg kom til Teatret; det var Studenterforeningen og Komedierne, der udgik derfra, som havde ført os sam­ men. Han var en ægte Kunstnersjæl og havde længe før sin Debut paa det kgl. Teater aflagt umiskendelige Beviser paa, at han sad inde med mange og store Betingelser for at blive en betydelig Skuespiller. Naar jeg tilbagekalder i Erindringen de Roller, som jeg saa ham spille i Studenterkomedien, saa staar de saa godt som alle som noget af det Bedste, han har præ­ steret: Figurerne var genialt opfundne og sikkert og bestemt fremstillede. Naar man véd, hvordan Stu­ denterkomedierne dengang blev færdige til Opfø­ relse, hvor kort Tid, der forundtes til at lære Rol­ lerne, der som oftest forandredes og revideredes paa