FraMitStudenterOgTeaterLiv

203 lig hans mesterlige Spil i Den Stundesløse. Hans Vielgeschrei var fra det Øjeblik, han viste sig, en ulykkelig stundesløs Mand, der af lutter Travlhed med ingen Ting ikke faar Tid til nogen Ting; og hans Ord, Blik, Miner og Gebærder gjorde det saa haand- gribeligt, at Ingen tvivlede derom, skønt man saa Rosenkilde og kendte hans Stemme. Alle Figurens fineste Afskygninger kom ved ham til deres Ret: hans embedsmandsvigtige Travlhed i de første Sce­ ner, hans selvbehagelige Dikteren af Brevet til Skri­ verkarlene og endelig hans til det Højeste drevne Fortvivlelse og Forfjamskelse, da han i Ekstase svin­ gede Stolen og raabte: „Jeg er Alexander Magnus osv.“ Rosenkilde levede sig altid fuldstændig ind i den Karakter, han fremstillede og sagde hver Replik efter den Stemning Rollen havde givet ham. Deraf kom den store Frihed, som udmærkede ham paa Scenen. Han spillede ikke den ene Gang nøjagtig som den anden og var meget tilbøjelig til at lægge til og trække fra. Den simple usminkede Sandhed var Grundtrækket i hans Kunst; han anvendte sparsomt de udvortes Midler, der hjælper til Illusionen og var en Hader af stærk Maskering; han forandrede hel­ ler ikke sin Talestemme og var dog forskellig i de forskellige Roller. Rosenkilde besad en sjælden Kraft og et enestaa- ende Lune, saa sprudlende, at det næppe er over­ truffet af nogen af den danske Skueplads’ store Kunst­ nere. To Figurer, som hans levende Fantasi skabte, Trop i Recensenten og Dyret og Hummer i De Uad