FraMitStudenterOgTeaterLiv

202 andre. Naar saa hertil kommer hans glimrende Lune og den uimodstaaelige Komik, han under hele Ak­ tionen udfoldede, forstaar man, at han henrev Til­ skuerne til Beundring og Begejstring. Efter min Debut kom jeg i en Aarrække i hans Hus og fulgte ofte med ham hjem i Rosenborggade, hvor det da efter Aftensbordet interesserede ham at tale om den Rolle, han havde spillet. Ved saadanne Lejligheder kom han ofte ind paa at omtale sine store Forgængere: Frydendahl, Lindgreen og Ryge, og paa den Maade fik jeg gennem ham en livlig og træf­ fende Karakteristik af disse Kunstnere i deres Glans­ roller. Hans af Lindgreen indpodede store Respekt for Kunsten og de kunstneriske Opgaver forlod ham aldrig; han hadede „Grin“ paa Scenen., hvad han ogsaa i Breve til sin geniale Elev Olaf Poulsen særlig indprentede ham. Naar vi saaledes efter Fore­ stillingen om Aftnen sad ved en Cigar og et Glas af „Madam Phisters berømte Punsch“,kundeTidenløbe fra os, uden at vi anede det. Hans Hustru, Fru Louise Phister, der var en elskværdig Værtinde, havde og­ saa sin meget væsenlige Andel i, at Tiden gik saa hurtigt og behageligt. Omgangskresen i Phisters Hus laa udenfor Teaterverdenen. Jeg saa i den Række Aar, jeg med Mellemrum kom dér, ingen af hans Kunstbrødre med Undtagelse af Høedt. Skønt gamle Rosenkilde havde kendt mig fra Barn og var en god Ven af min Fader, kom jeg under min Virksomhed ved det kgl. Teater ikke i saa nøje et Forhold til ham som til Phister. Jeg mindes navn