FraMitStudenterOgTeaterLiv

198 spørge ham „Ja men, hvad blev der af Moppen, Foersom?“ (der havde slet ikke været talt om nogen Moppe). Foersom lod sig slet ikke forbløffe, men svarede med knusende Ro: „Moppen — den døde.“ Fantasien var den bærende, aandelige Kraft i Foer- soms Kunst; den opfandt de pudsigste Enkeltheder og udstyrede Figuren med de mest karakteristiske og af dyb Natursandhed prægede Træk. Hans sidste nye Rolle, Munken Fra Severino i Toni- etta, var et Mesterværk af kraftig, naturtro komisk Karaktertegning; han gav til mindste Fingerbevægelse konsekvent den dovne, uvidende og nydelsesgriske Tiggermunk. Han døde pludselig 1850 i sin kraf­ tigste Alder. Jfr. Henriette Jørgensen var en gennemdannet Personlighed, en velbegavet Natur med et klart Hoved; hendes høje Skikkelse havde et nobelt Præg over sig, hendes Ansigt var intelligent, om ikke smukt, hendes Holdning rank, høj og elegant og særlig skikket til Verdensdamer. Hendes Organ var kraftigt og tydeligt, og tillige meget bøjeligt, ligesom hendes Diktion var fortrinlig. I Tragedien og det alvorlige Skuespil gjorde hendes store Intelligens og mester­ lige Versfremsigelse stor Virkning, og hendes alsi­ dige Talent lod hende den ene ATten spille en stolt og statelig Dronning og den næste en stærk komisk Borgermadamme. Iblandt de Roller som jeg har set hende udføre staar Dronning Bera i Hagbart og Signe , Madam Rust i Sparekassen , Morgiane i Aladdin og Tante