FraMitStudenterOgTeaterLiv

197 unge. Dumhed, Fiffighed, Godmodighed og elskvær­ dig Uerfarenhed var de Karakterstrenge, paa hvilke han med sit rige Lune spillede. Christen Foersom, som jeg fra mit Hjem per­ sonlig godt kendte, saa jeg i flere af hans Glans­ roller. Hans Rollefag var ganske vist begrænset, men han var en stor Mester paa sit Omraade. Spidsborgerne i Heibergs, Hertz’s og Hostrups na­ tionale Stykker udførte han med en slaaende Sand­ hed og Troværdighed, som gjorde Figurerne klas­ siske. Hans Ledermann i Recensenten og Dyret , hans Skaarup i Sparekassen, hans Tommerup i Debatten i Politivennen var grebne ud af det københavnske Folkeliv og hørte til noget af det Bedste, som vor danske Skueplads har fremvist. Foersom havde i sit store Ansigt et bevægeligt Minespil, og det var modtageligt for de mest forskel­ lige Udtryk, som yderligere forstærkedes ved hans mesterlige Maskering. Stemmen havde i Tale og Sang en decideret Basklang, ved Siden heraf besad den en saadan Smidighed, at den en hel Aften kunde lægges op i et højere Leje uden at tabe sin Egalitet og Nuanceringsevne. Hans Diktion var klar og tyde­ lig med et lille Stænk af fynsk Dialekt. Han var en Mester i at fortælle Historier, ofte ekstravagante Løgnehistorier, som han med sin levende Fantasi kunde opfinde paa staaende Fod og derpaa afleverede med det tørreste Lune og den usvigeligste Troværdig­ hed. En af hans Tilhørere søgte engang at gribe ham ved efter Slutningen af en af hans Fortællinger at