FraMitStudenterOgTeaterLiv

199 Debora i Tordenskjold tydeligst i min Erindring. Som Bera var der en Højhed, Energi og Varme over hen­ des Spil, der i Forbindelse med hendes ædle og maje­ stætiske Holdning forenede sig til et Billede af den stolte, højhjertede Dronning og kærlige Moder. Som Madam Rust naaede hun Højdepunktet af drastisk Effekt, der ligefrem frembragte en Eksplosion af komisk Virkning. Et Billede af ægte Humor var hendes Morgiane: hun udfoldede her en Hjertens­ godhed og inderlig Moderkærlighed, der i Forening med en eventyrlig Naivetet gjorde Figuren baade komisk og rørende. Jeg saa hende sidste Gang som Debora i Tordenskjold , en fin komisk Fremstil­ ling af den fornemme og gravitetiske, men samtidig godmodige og følelsesfulde Dame. Samme Aften — det blev den sidste Gang, hun spillede den Rolle — blev hun midt i en Replik afbrudt af et Par brutale Tilhørere i Parterret med Raabet: „Højere!“ Af­ brydelsen krænkede hende i den Grad, at hun be­ sluttede at forlade Scenen for ikke at blive til Ynk, naar hun havde overlevet sig selv. Hun var kun 54 Aar, da hun savnet af Publikum og Kammerater tog sin Afsked. Nogle Aar efter døde hun i Ølseby- magles Præstegaard hos sine trofaste Venner Provst Møhi og Hustru. Carl Winsløw mindes jeg kun fra mine Drenge- aar i to saa forskellige Roller som Arthur i Køge Huskors og Ludvig XI i Delavignes Skuespil. Jeg var kun 9 Aar dengang, men jeg husker endnu det stærke og rystende Indtryk, som hans Spil i den