FraMitStudenterOgTeaterLiv

196 igennem Tilhørerne, som efterfulgtes af en vældig Bifaldsstorm. I sine Fædreroller i Lystspillet ydede han den fineste Kunst, og jeg har hørt Fru Nielsen sige, at det at spille Datter sammen med Ryge som Fader var for hende en stor kunstnerisk Nydelse. Han holdt sine Holbergske Jeronimusser i en jævn Husfadertone, men vidste forøvrigt at variere dem stærkt: i Maskeraden var han den strenge, velfor­ nemme rige Borger, i Jean de France den varm­ blodige, opfarende gamle Mand, i Abracadabra den ængstelige og lettroende og i Julestuen trippede han enfoldigt om. Hans mesterlige Per Degn i Erasmus Monianus, hvor han virkede med mageløs naturtro Ro og sjælden Komik, var en komplet Degneskik­ kelse saavel i Ydre som i Tale; hans runde gemyt­ lige Saft i Sovedrikken var og blev enestaaende og uovertruffen, og i sine groteske Jødefigurer lagde han et stort Herredømme over sin Talestemme for Dagen og forstod, hvor Situationen fordrede det, at gøre Overgangen i Stemmen saa kraftfuld, at han frembragte den største komiske Virkning. Der boede i ham en voldsom Herskernatur, der baade kunde være af det Onde og af det Gode og tidt gav sig ubehagelige Udslag for dem, der stod i underordnet Forhold til ham. Skønt Lindgreen i sine sidste Aar kun spillede i Ny og Næ, mindes jeg dog at have set ham i hans Mesterrolle Jeppe paa Bjerget. Phister har ogsaa fortalt mig om hans Spil, han fremhævede altid hans livfulde, naturlige Fremstilling af Bønder, gamle som