FraMitStudenterOgTeaterLiv

195 kølnet, og om end mit gode Humør var blevet stæk­ ket, opgav jeg dog ikke Troen paa mig selv. Jeg havde i de 12 forløbne Aar lært en Del ved at være og virke sammen med den Tids betydeligste Skuespil­ lere og Skuespillerinder, blandt hvilke jeg var kom­ men i nærmere Berøring med flere. Ryge, Fryden- dahl, Lindgreen, Carl Winsløw, Jfr. Jørgensen og Chr. Foersom, som nu var borte, havde jeg set i min Ungdom og huskede endnu i ikke faa Roller. Frvdendahls Geronte i Skatten, der efter Phisters Sigende var en af hans Mesterroller, mindes jeg saaledes særligt, ligeledes husker jeg ham som Offi­ ceren i 4de Akt af Barselsiuen. Han havde et meget ■distingveret Væsen og holdt nok af at give den for­ nemme Mand; han havde blandt sine Kolleger Øge­ navnet „Greven“. Naar han som anstandsfuld Ka­ valer og finsleben Verdensmand staar uovertruffen paa den danske Scene, er det ikke uberettiget at søge Aarsagen hertil i det Adelsblod, der flød i hans Aarer: han var nemlig en uægte Søn af den be­ kendte Teaterchef, Kammerherre Warnstedt. Man fortalte om Frydendahl, at han hele Dagen var i den Rolles Karakter, som han skulde spille om Aftnen. Dr. Ryges store Personlighed og begejstrede Aand var Baggrund for alle hans Roller i Tragedien. Ligesom han ved sin Skikkelse ragede op over alle, saaledes dominerede han ogsaa ved sin storstilede mægtige Røst. Naar han udtordnede Hakon Jarls .Slutningsreplik i 3die Akt: „Ha Thor skal splintre Korset med sin Hammer!“, gik der som en Gysen 13 *