FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

9 4 Frederikstads Beliggenhed. Befæstningen den 28de Septhr. ellers bestaar af lav Marsk, der er gjennemkrydset af brede, dybe Vandgrøfter, som kun have Afløb igjennem Sluserne under Eiderdiget. Dagen efter F rederikstads Besæ ttelse den 7de Augu st rekognoscerede Oberstlieutenant H e l g e s e n med K ap itainerne S c h r ø d e r , S t j e r n h o l m og H o f f m a n n T errainet og bestemte, hvorledes Byen skulde forstærkes ved F elt­ befæstning. A f Beskrivelsen fremgaar det, a t F red erik stad kun kan angribes fra Øst eller Vest, og a t der pa a hver Side haves 2 naturlige Forsvarslinier, nemlig Trenens Afløb til E ideren og det foranliggende Trenedige. D et frem­ gaar fremdeles af Beskrivelsen, a t der i hver Linie er 2 Hovedpunkter, som det især kommer an paa a t fastholde, nemlig T renedigernes og Afløbenes Krydsning med Chausseen og deres Sammenstød med E iderdiget. H e l g e s e n bestemte sig for imod Øst a t befæste begge disse L inier og endnu imellem dem a t indskyde en tredie, der oprindelig var betænkt a t skulle være Hovedfor­ svarslinien, hvad dog senere opgaves. Den forreste Linie imod Øst begyndte ved Sammenstødet af begge Diger, hvor der stod en Vindmølle, udenom hvilken der anlagdes en Løbegrav paa selve D iget, den senere saa berømte Mølleskandse, der havde høire F lanke imod Syd tværs over Eiderdiget, høire Face imod Sydøst langs Trene- diget og venstre Face imod Øst tværs over dette D ig e ; foran F acerne var der vaad Grav, men foran høire F lanke var der, da man ikke tu rde grave en Grav tværs over Eiderdiget, sat en Palissadering tværs over Diget, sluttende sig til Facegraven; inden Angrebet nedreves heldigvis Møllen. D erfra fulgtes Eiderdiget til Rendsborgveien og indrettedes til Fo rsvar; foran denne Del af D iget ligger det af brede Vandgrøfter omsluttede Gooshof, som indrettedes til Forsvar for a t kunne enfilere D iget; foran Diget, tværsover Rendsborgveien og til dennes Enfilering anlagdes det senere ligeledes berøm te, blenderede B a tte ri til 2 Kanoner, og Syd for Veien, stø ttet til B a tte rie t og Diget, anlagdes et Værk, der paa Grund af sit Grundrids døbtes Savværket; N o rd for Chausseen fulgte Linien endnu D iget 200 Alen og indrettedes til Forsvar, og her anlagdes bag en Gjennemskæring i Diget en lille Fleche til Trenedigets Enfilering; derfra fulgtes til henimod Greveshof en naturlig Vandgrøft, der gjordes bredere og dybere, og bag hvilken der anlagdes 5 smaa, stæ rkt afstumpede F lecher for Fodfolk; endelig indrettedes det ved T renen liggende og af brede Vandgrøfter omsluttede Greveshof til Forsvar. Den anden Linie begyndte med en lille, for Espingoler bestem t Fleche paa D iget ved den østre Sluse, og fra den var der ført en Palissadering ud til Afløbet fra Slusen, og en anden Palissadering satte Flechen i Forbindelse med det større, tæ t Nord for D iget liggende Kalkovns­ værk, der kunde optage 2 Kanoner, og hvori Høiovnen var b lenderet; tværs over Chausseen lagdes Stillingens Hovedværk, Centralværket, der havde et tenailleret Grundrids, var lukket i S truben med en Palissadering med 2 Tam- burer, og som skulde optage 4 K anoner; ved T renen bag Greveshof lagdes en Lynette, Treneskandsen, med palissaderet S trube og med Bænke til 2 Kanoner; fra den lagdes en dækket Forbindelsesvei til en over Afløbet tæ t ved Trenen bygget Svingfærge; paa høire F løi imellem begge de beskrevne Linier var Eiderdiget indrettet til Forsvar imod Syd, og foran det udgravedes en vaad