ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Endelig spiller det en selvstændig rolle, at den resterende del af bydelsforsøgene vil komme til at foregå på baggrund af dels den nye styrelse af Københavns kommune, dels den nyvalgte Borgerrepræsentation og dennes markeringer omkring forsøgene.

Midtvejsrapporten vil således ikke kunne indeholde klare rekommandationer med hensyn til bydelsforsøgenes succes eller det modsatte.

Hverken administrativt eller demokratimæssigt er man midtvejs i den mulige foran­ dringsproces. En del af demokratieffekterne, som f.eks. ændret valgdeltagelse, kan slet ikke vurderes før nye valg er afholdt. Derimod er der et grundlag for at gøre konstateringer omkring ændringer i de demo­ kratiske processer, således som disse kan opgøres på baggrund af det hidtil forelig­ gende datamateriale. I og med at der forestår en beslutning om forsøgenes videreførelse eller udvidelse, anføres i midtvejsrapporten iagttagelser omkring selve indkøringsproblemerne, som disse har været opfattet i såvel bydelene som kommunen. Det er åbenbart, at bydelene er kommet ret forskelligt fra start på en række felter. Dis­ se forskelle bemærkes, men midtvejsrapporten lægger op til en generel, overordnet konstatering omkring forsøgene og deres hidtidige forløb og ikke en udstilling endsige evaluering af de enkelte bydele og deres måde at angribe problemerne på.

En tilsvarende opfattelse vil ligge til grund for de gjorte iagttagelser omkring følgevirk­ ningerne af forsøgene i Københavns kommune.

2.2. Bydelsforsøgets målsætninger og evalueringskriterier

Bydelsforsøgenes målsætninger deler sig i to hovedgrupper. Den ene gruppe mål­ sætninger handler om at styrke nærdemokratiet - forsøgenes demokratiseringseffekt. Den anden gruppe målsætninger vedrører bedre kommunal service og øget effektivi­ tet - forsøgenes administrative og økonomiske konsekvenser.

Med udgangspunkt i disse to hovedmålsætninger har PLS Consult opdelt evaluerin­ gen af bydelsforsøgene i to dele.

14

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune