ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Ovenstående forhold kommer bl.a. til udtryk med modsat fortegn i de bydele, der kan mønstre centrale politikere med parlamentarisk erfaring - f.eks. fra Borgerrepræsen­ tationen. For det andet kan der argumenteres for, at den administrative servicering af de politi­ ske beslutningsprocesser har en nær sammenhæng med den politiske turbulens - ikke mindst i forsøgets etableringsfase. Specielt i bydelsrådenes første arbejdsperiode kan det sandsynliggøres, at den politi­ ske turbulens har været størst i de bydele, hvor dagsordens- og sagsforberedelsen op til bydelsmøderne - alt andet lige - har været mindst grundig og beslutningsorienteret. Disse punkter kan også sammenfattes i den pointe, at erfaringer med politikerbetje­ ning og kommunal know how er væsentlige faktorer i sikringen af et politisk velfunge­ rende og udviklende miljø. Konflikterne på Indre Østerbro kunne måske have været nedtonet, hvis der allerede kort efter konstitueringen var blevet fastlagt spilleregler og indført effektive rutiner omkring de politiske møder. Bydelenes forvaltningsmæssige rammer -organisation og serviceydelser Alle fire bydele har valgt at opbygge deres administrative forvaltning ud fra et hel­ hedssyn. I stedet for at tage udgangspunkt i en funktionsspecialisering, som var og til dels fortsat er det bærende organisatoriske princip i Københavns kommune, har by­ delene forsøgt at tage afsæt i den enkelte brugers behov for derudfra at forme admi­ nistrative enheder, som er indrettet på at servicere den enkelte bruger “hele vejen rundt”. I forlængelse heraf kan det konstateres, at så at sige alle bydelene har etableret ad­ ministrationsstrukturer, der samtænker serviceområder, der i Københavns kommunes magistratsstyre var opdelt på flere forvaltninger. Det drejer sig f.eks. om plejehjem og hjemmepleje inden for på ældreområdet, og det drejer sig om skoler og pasningstilbud inden for børn- og ungeområdet. Selvom de strukturelle løsninger i bydelene således i vid udstrækning ”gør op” med uhensigtsmæssighederne i det gamle magistratsstyre, er den ’’helhedsorienterede forvaltning” ikke en bydelsopfindelse, og i det hele taget er det i sammenligning med landets øvrige kommuner ikke nyskabelser, der karakteriserer de fire bydeles struk­ turudspil. Bydelene har da også givet udtryk for, at den meget korte implementerings­ periode har været udslagsgivende for valget af det forholdsvis sikre og kendte.

4

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune