ForslagTilSundhedsvedtægtForKøbenhavn_1913

Kun ved den ældre Lov af 10. Marts 1852, § 7, er der givet Ministeriet en vistnok yderst sjældent benyttet Ret til at udfærdige saadanne specielle sanitære Regula­ tiver, som Forholdene paa de enkelte Steder skønnes at gøre tilraadelige; men denne Ret — som Ministeriet efter et enkelt forefaldet Tilfæ lde at dømme ikke anser for ophævet ved de senere Sundhedsvedtægtslove — gælder udtrykkelig kun udenfor København. Da Justitsministeriet i Vedtægtstillæget af 2. Novem­ ber 1907 indsatte sig selv som Appelinstans, var man, som det fremgik af Forhandlingerne i Borgerrepræsentationen, ikke blind for, at der her var Tale om et ganske nyt For­ slag, der var egnet til at vække Opsigt, en hel ny Praksis, hvorved det kommunale Selvstyre indskrænkedes; men naar man ikke kunde faa det anderledes, maatte man tage det, som det var; Forslaget i sin Helhed var a prendre ou a laisser; man maatte beklage, at Københavns Borgere paa saa mange Maader indskrænkedes i det frie Styre af deres egne Sager, men man maatte regne med det Justitsministerium, man havde, o. s. v. Ganske vist faldt der ogsaa fra enkelte Sider Udtalelser til Gunst for Bestemmelsen, nærmest fordi man fra visse Hold over­ hovedet ønskede en Mulighed for en Appel — som i Kommunalbestyrelsens Vedtægtsudkast var foreslaaet hen­ lagt til den samlede Magistrat — ; men naar Ministeriets Forslag endelig vedtoges af Kommunalbestyrelsen, skete det øjensynlig først og fremmest under Trykket af de daværende irregulære administrative Forhold; der var den Gang intet andet at gøre end at bøje sig for Mini­ sterens Magtbud: »sie volo«. Tilsvarende Bestemmelser er ukendte i Hovedstadens tidligere Vedtægter og Vedtægtstillæg; og i Sundheds­ kommissionens Forslag til en revideret Udgave af Sund­ hedsvedtægten er Bestemmelsen i Tillæget af 2. Novem­ ber 1907, § 6, med Magistratens Tilslutning atter fore­ slaaet udeladt.