Forskønnelsen_1928

kommende foreslog jeg den i sin Tid nedenfor Bellahøj, og for Vesterbros Vedkom­ mende udenfor Valby Fælled — udbygget i Stranden som Vandpark, saa Fælleden indvandtes til Bebyggelse — og for Sønderbros Vedkommende ved Skydebanerne og Kastrupfortet. Da Folk søger hurtigst muligt udad, har Ringparker mindre Nytteværdi end grønne Hadialveje, som knyttes til de lokale Parker, men da der fra Naturens — og M ilitær­ væsenets — Haand langs Bygrænsen, Fæstningslinien, Frederiksbergs Nordgrænse og Ringbanen ligger Arealer, der ikke egner sig for Bebyggelse, kan de udnyttes til Park- strimler, som begrænser de forskellige Bydele. Ved Planlæggelsen maa de vigtigste Spørgsmaal klares først, omtrent i den anførte Rækkefølge, og derefter kommeren anden Række vigtige Detailler, Forbindelseslinierne mellem de forskellige Bydele og Drabantbyer, disses Udformning med en Bykærne og aftagende Bebyggelse udefter til en Ring af grønne Arealer, Sporvejsnettets Ordning og Vejenes Profilering med langt større Differentiering end hidtil til større eller mindre Bredder efter Vejenes Betydning. Endvidere Placering a f Bilparker, Fragtmands- og Rutebilcentraler, Grønt- og Fisketorv m. m. Der vil i Fremtiden blive stillet saa store Krav til frie Arealer og Grunde til offentlige og private Virksomheder, der nødvendigvis maa ligge centralt, at enhver Virksomhed, der paa nogen Maade kan flyttes udefter, efterhaanden bør flyttes. Grønttorvet, der i Fremtiden hovedsagelig vil blive forsynet fra Sydvestog kun i ringere Grad fra Amager, bør lægges i denne Retning i Nærhed af Bane og Kanal. Ogsaa Fisketorvet kan ligge ved Godsbanen, naar Baadene har Sænkemast, saa de ikke fordrer Brooplukning. Det nuværende Grønttorv vil tiltrænges til Rutebiler, Fragtmandscentral og Bilparkering, og paa Banegaardsterramet bør i Tide reserveres rummelig Plads til Parkering, Spor­ vejscentral etc. E t stort samlet Museumsanlæg kunde være lagt mellem Lyngbymuseet og Dyrehaven langs Skovbæltet, og Universitetsbyen, Højskoler og Hospitaler bør søge deres Fremtidsplads ved denne grønne Ring. 1 den tætbyggede indre By fordres langt snarere Udluftning og Nedrivning end nye Bebyggelser. Ved Bebyggelser langs Kalvebodstrand vil det være økonomisk og smukt, som under lignende Forhold andre Steder, at lade Gader og Kanaler veksle, saa en Slags Have­ huse mod Kanalerne faar Adgang gennem Gadehusene. Kolonihaver, V illaer og Etagehuse bør ikke saa hurtigt og uøkonomisk fortrænge hinanden. Hvis man — i et til Villaer beregnet Kvarter — straks forøger Bebyggelses- tætheden til det dobbelte ved Opførelse af Rækkehuse og udelader hveranden Gade, kan Arealerne her benyttes til Kolonihaver eller ekstra Have for Rækkehusene, til Grund­ værdistigningen efter en Aarrække tvinger stærkere Udnyttelse frem , og der mellem de gamle Rækkehuse bygges nye eller højere Etagehuse langs større Gader. For al kunne forme en Byplan paa den smukkeste, mest praktiske og økonomiske Maade behøves imidlertid en anden Byggelov end den forældede, ulogiske og skema­ tiske, der nu findes og virker som en direkte H indring ved Planlæggelsen. Den bør give faste Grænser for Grundenes Udnyttelsesprocent og Lyskravet til Be­ boelsesrum, men det hør overlades til Arkitekten at vælge Udnyttelsesmaaden, hvor Byplanlæggeren ikke har bestemt de forskellige Bebyggelsers arkitektoniske Karakter ved Servitutter. Hvad jeg her har nævnt, er ikke nyt. I Hovedsagen har jeg fremsat det for 20 Aar siden, uden at det syntes at vække Interesse. Da nogle a f Tankerne senere er optaget af andre, og Interessen for Byplanlægningen er vokset stærkt siden da — takket være yngre energiske Arkitekters Arbejde — kan nogle a f »Forskønnelsen«s Læsere maa- ske alligevel linde et eller andet heri, der kan interessere dem. At de afgørende Myn-

»ti