Forskønnelsen_1928

Tænker man sig Byen vokse med gennemsnitlig 10,000 Indbyggere aarligt i 100 Aar, vil B yen— inclusive Befolkningen paa de Omraader, den sluger — rundt regnet kunne kalkuleres lil 2 M illioner. Bliver Fremtidens Boligform Fnfaiuilieshuset, v ilde meden Grund paa c. 4000 Q Alen sluge hele Nordsjælland, naar de */s af Arealet fraregnes som Skov og So, Gartnerier og enkelte Landejendomme, Veje in. m. Naar man nu med Jernbane kan naa Helsingør paa een T im e , inaa man forudsætte, al de fjerneste Punkter al Nordsjælland da kan naas med Jernbane eller Bil paa en halv Time — for ikke at regne med Flyvemaskinerne. Der vil saaledcs, praktisk sel, intet være til Hinder for en Spredning af Bebyggelsen selv med en Vækst, der maaske vil anses for usand­ synlig— forudsat gode Veje og Baner med billige Takster baserede paa Massebefordring. En saadan Spredning af Befolkningen bor af hygiejniske Grunde fremmes af al Magt. Lejekasernerne bør i Hovedsagen begrænses til de nuværende med enkelte Afrun­ dinger, saaledes at Grundudnyttelsen formindskes udefter lil den nuværende Bygrænse. Størsteparten a f Byen, som den var før de sidste Indlemmelser, maa regnes al blive Forretningskvarterer, og mellem den nuværende Bygrænse og Dyrehaven maa for­ ventes en Ring af Villaer. Hermed vil Grænsen være givet for, hvad der kan naas med det egentlige Sporvejsnet. Længere ude maa Forstadsbaner træde til. Som Begrænsning for det egentlige København bør da lægges et Skovbælte fra Dyre­ haven over Furesøskovene lil Kogebugt. Udenfor dette Skovbælte kan Arealerne dels bevares som Udflugtssteder for Byen, dels benyttes til Landhusbebyggelse spredt mellem Skovene og Søerne, med mindre lokale By- og Trafikcentrer ved Stationerne og ubebyggede Arealer mellem de forskel­ lige Samfund. For at bevare den indre Bys historisk og arkitektonisk værdifulde Dele for Nedriv­ ning af Hensyn til Trafikken , bør denne ledes uden om den gamle Bys snævre Gader til de to umiddelbart udenfor beliggende brede Aarcr, Nørre- og Vestervold, der ligesom de nuværende Hovedstrøg, Østergade og Køhmngergade, gaar henholdsvis parallelt med og vinkelret paa Havneløbet. Derved vil Nutidens Krav til brede Hovedaarer kunne tilfredsstilles bedre og med mindre Bekostning end ved al nedrive de gamle Bydele. Byens Trafikcentrum bør saaledes faslslaas, hvor disse to Hovedaarer skærer hin­ anden ved Banegaardsterrænet og Hovedradialvejene — saavidt muligt — bringes til at sigte herimod, hvad ingen af de hidtil offentliggjorte Trafikplaner tager Hensyn til. Selvfølgelig vil de gamle Radialveje ikke derfor miste deres Tra fik , men en katastrofal Vækst af dem kan da undgaas. Den gamle Strandvej er et Eksempel paa en Konflikt mellem en Hovedradialvejs to Funktioner. Fo r det første er den Adgangsvej fra Købstaden Helsingør og Landet lil København. Derfor strækker dens Forretninger sig ud mod Oplandet, og Bebyggelsen følger med sine Arme udefter, fordi Vejen er der som l dstvkningsvej. For det andet er den Byens Udflugtsvej til Dyrehaven og videre nordpaa, og da det er Naturen, man søger, burde denne strække sig indad mod Byen. Det gør den i Mel­ lemrummene mellem Hovedlandevejene Ira de omliggende Købstæder, og der burde Udflugtsvejene, »de grønne Veje«, ligge som Supplement til »de røde Veje«. Disse gaar over gamle Landsbyer midt i tidligere Landbrugsarealer, brugbare til Bebyggelse, og mellem dem ligger Moser og andre Arealer, der daarligt egner sig hertil, men fortræffe­ ligt til Parker og »grønne Udflugtsveje«. Det er paa Tide at fremme denne Vejdeling nu, hvis Chancerne for den ikke skal forspildes. Den indre By og Frederiksberg er godt forsynet med Parker, og Østerbro bar faact sin, men Nørrebro, Vesterbro og Sønderbro savner endnu deres. For Nørrebros Vcd-

r»5