Forskønnelsen_1928

(ligheder skulde svinge sig op til andet end at lappe paa Bven efter Dagens Krav har — ialfald indtil for nylig — været lidet troligt. A rkitekt ÅLFRK I) ./. R A A V AD : Ved Besvarelsen af dette af Forskønnelsesforeningen stillede Sporgsmaal soger T an ­ ken tilbage til den T id , da Hovedstadsbegrebet formedes — til Tiden, da Høvdingerne mødtes og sad i Ring om Tingstedet, og da Riget samledes, hvorved det centrale Ring­ sted i Sjælland mistede sin egentlige Betydning. Landsdelene samledes og Tyngdepunk­ tet skiftedes til Forbindelsen tilsos, og de rivaliserende: Odense, Viborg, Ribe, Hedeby og Lund, sattes ned i anden Klasse, medens den underbevidste Søgen efter den salte Sos Knudepunkt ledte over Ledre (eller Lejre) til Roskilden ved Fjorden, men dette Punkt fandtes snart utilfredsstillende, hvorfor Danmarks første egentlige Statsmand, Absalon, valgte den lille Købingsplads ved Holmene bag Amagers Refshale som Rigets Havn og beseglede dette Valg ved Opførelsen af den faste Rorg der. — Dette var den historiske Udvikling, som vi ved denne Lejlighed trænger til at mindes. Det var fra Middelalderens Standpunkt, at vort Lands Midtpunkt udpegedes, og det har nu bestaaet som saadant i 700 Aar. Men vi staar nu overfor de alvorligste Opgaver, idet den Udvikling, som da begyndte, nu har løbet Linen ud og bragt os til et Stand­ punkt ganske lignende det, som Absalon var stillet overfor, idet vor Hovedstad nu kun har en indirekte Forbindelse med Tidens og sikkerlig Fremtidens Sejlads paa den salte So til Verdenshavet. Havn, Havn og Havn er de tre Ting, hvoraf vor Hovedstad har været afhængig i de nævnte 700 Aar. Men 1111 har Skibsbygningen ved Dampens og Jern- byggeriets Indflydelse sprængt den gamle Ramme og stiller ny Fordringer, som over­ stiger Øresundets Evne, idet den Kalkstensbarre, som ligger tværs over Sundet mellem Amager og Skaane, mangler 5 Meter i den af Tidens Skibsbygning udkrævede Dybde. Sundet er derved blevet skaaret over til to F jorde: en nordfra fra Kattegat og en sydfra fra Østersø, adskilte ved Barren, over hvilken kun mindre Skibe kan passere. Derfor spørges rettelig: Hvor gaar Vejen. Skal vi samle vore Kræfter og gengive Sundet dets gamle Stilling ved Gravning, eller skal vi søge et nyt mere direkte Tilknytningspunkt til den internationale Sejlads? Saa meget for Søfarten, af hvilken vore andre Hovedstadselementer er afhængige. Men lad os tro, at Hovedstaden vælger at beholde eller udvikle en direkte Forbindelse med det sortladne Hav; saa kommer Turen til de andre Byplanelementers Udvikling med Fremtidens sandsynlige Krav for Øje. Færdsclsud viklingen har sal Jernbanerne til­ bage paa el lavere Standpunkt, idet de alle er anlagt som Lokalhaner. Der vil nu blive stillet Krav til gennemgaaende Transitlinier, byggede efter Kravet 0111 den lige den korteste — Vej mellem to Færdselscentrc af national Betydning. Vi er heller ikke uden Ansvar til den internationale Kultur og Transportation baade med Hensyn til I ransit og til passende Markedslempelser. Torvesystemet er her som i andre Storbyer i en for­ vansket og fragmentarisk Skikkelse og vil kræve betydelige Nyanlæg baade i Retning a f Torvepladser, Prøveudstillinger og Varebors og maa bringes i intim forbindelse med Havn og Jernbane, samt Auktionslempelser. Pladsmangel og tusind Aars Kævl mellem Ry og Land har beskaaret og forvansket T rafikken. Der er andre Opgaver for Byplanlæggeren, men de nævnte tre Hovedelementer maa være Basis for de ønskede Synspunkter. Byplanarbejdet er — tor al bruge en sokratisk Vending — »en overmaade vanskelig og indviklet Gerning, som mange vil docere, men ingen vil la*re<; men at forme et Synspunkt for, hvad hundrede Aars l d \ik ling \il kræve, er Profeti, som kun kan formes i almindelige l dtryk. Øresundets Sejlbarhed maa genoprettesved Tilvejebringelse af et Gennemsejlingsløb, soni kan forene de dybe 57