Forskønnelsen_1923

Trin været nødvendigt at ødelægge den under­ ste Del af Stueetagens Dekoration. Sammenfattes disse Forhold — de langsom­ melige og meget tvivlsomme Udsigter til at finde en holdbar Freskoteknik, Gaarddekora- tionernes underordnede kunstneriske Værdi, deres yderst slette Tilstand, med at det er Thorvaldsens Gravsted, der befinder sig i den­ ne lidet sømmelige Tilstand, saa rejser sig uvilkaarligt Spørgsmaalet, om her ikke bør forsøges en Løsning, som i Løbet af ikke al for lang Tid, kan bringe Gaarden i en anstæn­ dig Tilstand; med andre Ord, om her ikke bor forsøges en Overmaling, som bringer Gaard- fagaderne iOverensstemmelse med det af Thor- valdsen approberede Projekt. Dersom en saa- dan Overmaling kunstnerisk set falder tilfreds­ stillende ud, kan den blive permanent; hvis den bliver en Skuffelse, kan den være en ren midlertidig Foranstaltning. Denne Fremgangs- maade byder desuden paa den store Fordel, at Resterne af de originale Dekorationer ikke ødelægges; de dækkes kun. En senere Slægt, som har besejret de tekniske Vanskeligheder ved en Rekonstruktion, vil ved at fjerne Over­ malingen finde en værdifuld Vejledning i disse Rester. Ved at gaa frem ad denne Vej opnaaes ogsaa et andet væsentligt Gode, idet Dør- og Vinduesrammernes, samt Gesimsernes Profi­ ler skaanes. Disse Profiler er gennemgaaende fuldstændig friske, og afspejler paa en saare indtagende Maade Bindesbølls Genius. En Rekonstruktion af Dekorationerne vil derimod ikke kunde gennemføres uden at alle disse Profiler maa nedhugges og erstattes med Ko­ pier. Et betydningsfuldt Spørgsmaal i denne Sag er, om en Overmaling af Gaardens Dekora­ tioner vil betyde en alvorlig Forringelse af Bygningens kunstneriske Værdi? Thorvaldsen mente nej! Herfor har man hans egne klare Udtalelser. Og Tiden synes at have givet ham Ret. Dér, hvor Farverne er forsvundne, virker Byg­ ningen skønnest. Se til Hovedfagaden med fem Porte, hvor roligt, hvor helt gør den sig ikke nu gældende i sine gyldne graa Toner. Da den straalede i sine stærke Farver, har den, efter Constantin Hansens bekendte Billede at døm­ me, ikke været nær saa befriende at se paa. Sydfagaden mod Slottet afgiver ¡øvrigt et væg­ tigt Vidnesbyrd herom. Paa dens vestlige Del ud mod Stormbroen er Farverne omtrent va­ sket bort, og der kan ikke være Tvivl om, at Bygningens ædle Proportioner saavelsom Pro­ filernes Kraft og Ynde her træder langt klarere frem end i Partiet hen mod Kirken, hvor Far­ verne er forholdsvis godt bevarede. Bindesbøll skal en Gang, da Samtalen faldt paa Dogepaladsets Gaard, kort og godt have sagt, "Jomfruen mangler«. Dette er uhyre træffende. Dogepaladsets Gaard er for over­ læsset, der er gjort formeget af dens Dekora­ tioner; den ejer intet af denne betagende, jom­ fruelige Renhed og Uskyld, som udmærker saa megen god Arkitektur. Men er det ikke gaaet paa tilsvarende Maade med Museets Gaard. Har Bindesbøll ikke her med dens rige Dekorering dræbt dens jom­ fruelige Ynde? Og som Thorvaldsen befrygte­ de gjort Rammen for fremtrædende? Ses der endelig rent kunstnerisk paa Sagen,

er det evident, at Erfaringerne peger bort fra Rekonstruktionerne. Hvor ferske virker de ikke i mangfoldige af vore Kirker, paa Frederiksborg og mange andre Steder. Den Aand, der i henfarne Tider besjæ­ lede Kunstnerne, der skabte Originalerne, kan ikke kaldes til Live igen. Vi behøver iovrigt ikke at gua saa langt for ut finde ufgorende Beviser herfor. Thorvaldsens Museum ejer i dem af Mesterens Værker, som efter hans Dod er udførte i Marmor, uomstødelige Vidnesbyrd om, hvor utilfredsstillende, ja forvanskende Rekonstruktionernes Vej i Virkeligheden er. Og dette Vidnesbyrd bliver i endnu højere Grad overbevisende, naur det erindres, at selv gamle Bissens Marmor-Gengivelser af Thor­ valdsens Værker, for fiercs Vedkommende ud­ førte kun faa Aar efter Mesterens Dod, og alle direkte efter hans originale Modeller, ikke danner nogen Undtagelse fra denne Regel. Ved en eventuel Rekonstruktion af Museets udvendige Dekorationer rummer Forholde­ ne ganske anderledes store Vanskeligheder. Grundlaget vil i stor Udstrækning være Kalker efter de originale Dekorationer; det vil altsua blive Kopiers Kopier; og dertil kommer Far­ vernes næsten uløselige Problem. Medens der, hvad Gaardfagaderne angaar, uden Risiko kan gribes til Overmaling, i det mindste som midlertidig Foranstaltning, saa stiller Forholdene sig ganske anderledes ved Gadcfagadcrne. Sonnes Frise er, hvad dens bedste Partier angaar, et cnestaaendc Kunstværk. Thorvald­ sens Genius indtræder her i intim Forbindelse med den hjemlige, ved forrige Aarhundredes Midte fremblomstrende nationale Kunst. Thor­ valdsens højtudviklede Sans for det monu­ mentale, for det plastiske og fremfor ult hans Forstaaclse af det almenmenneskelige løftede her den hjemlige Malerskoles jevne Virkelig­ hedssans op i et højere, et ideellerc Plan. Dette gælder navnlig Frisens betydeligste Partier, de, der er anbragt paa Museets Slots­ side, samt «Modtagelsen« paa Kanalsidcn. Absolut svagest og delvis meget svug er Resten af Frisen paa Kanalsidcn, om ogsaa her kan paaviscs ejendommelige og smukke Træk. En tilfredsstillende Rekonstruktion af dette Værk er, som alt fremhævet, kunstnerisk set næppe muligt. Et Forsøg derpaa, som er ud­ ført til højre for Indgangen, virker ihvert Fald ikke opmuntrende. Skønt en af vore betydelig­ ste Kunstnere har ledet Arbejdet, en Kunstner, som i Kraft af de Traditioner, han er opvokset i, mødte med en dybtgaaende Forstaaclse og Kærlighed til Sonnes Værk, saa giver denne Rekonstruktion dog kun en mat Genklang af Originalen. Man spørger derfor uvilkaarligt, om der ikke skyldes Sonne det Hensyn, at hans Frise ikke rekonstrueres, da en Rekonstruktion nød­ vendigvis maa blive en Forringelse, som han ikke kan være tjent med at lægge Navn til. Den Tanke har været fremme: at underkaste Gadefa^aderne den nødtørftigste Istandsæt­ telse, vaske dem og ¡øvrigt lade Dekorationer­ ne staa urørte, saalænge der er noget tilbage af dem. Det med Vasken bør dog opgives. Der har i Fjor været foretaget nogle Vaskeprøver, men de viste, at de oprindelige Farver, hvor de var