Forskønnelsen_1923

skulde fastholdes af en smal Kobberramme. Disse Pladers ringe Tykkelse — 8 mm — vilde ikke kunne forvanske Facadens Profiler. Viste Kopien sig tilfredsstillende og holdbar overfor Vejr og Vind — hvad Forslagsstilleren mente —, kunde de blive siddende. Viste det sig efter 10-20-40 Aars Forløb, at den ikke kunde mod- staa Vejrligets Indflydelse, kunde den nemt atter fjernes, og saa havde den i alle Tilfælde beskyttet den oprindelige Frise mod yderligere Forfald, og i Mellemtiden havde man maaske fundet bedre Metoder. Maleren J e n s M ø l l e r - J e n s e n vilde ikke have rørt ved Museets Yderfagader mere end absolut nødvendigt — Spækning af Revner etc. Han saa helst, at Museet blev som det er. Mødet sluttede med nogle Udtalelser af Borg­ mester J e n s e n og Arkitekt A. C l e m m e n s e n , af hvilke førstnævnte fremhævede, at hvis Kunst­ nerne blot kunde blive enig om den rette Frem­ gangsmaade, skulde Kommunalbestyrelsen omgaaende bevilge de til Foranstaltningernes Gennemførelse fornødne Pengemidler. Skulde man i faa Ord sammenfatte Resulta­ terne af det interessante Møde, maatte det om­ trent blive saaledes: Til noget positivt Resultat førte Mødet ikkq; men Folmer Bonnéns Anvisning bør dog prø­ ves. Et er derimod givet: Ræsonnementet om, at man skal lade Museet blive som det er — er ikke det rigtige. In t e tb liv e r som det er! T ils y n e la d e n d e er Museet idag som det var igaar, og t ils y n e la d e n d e er det det ogsaa imorgen, men »Tiden gnaver med skarpen Tand, saa lidet monne hun levne«. At søge at b eva re en Bygning, som den er ment fra sin Mesters Haand, kan kun være en pietetsfuld Handling, og vi skylder Thorvald­ sens — og for den Sags Skyld ogsaa Bindes- bølls — Minde at bevare By gn in gen længst muligt At Museet er en forfalden Bygning, er der vist ikke delte Meninger om. Lader man den blive »som den er«, kan nænsomme Smaare- parationer ikke i Længden afværge, at den lang­ somt smuldrer hen og bliver en Ruin —, men T h o r v a ld s e n s M u seum skal ikke være en Ru in!

bevarede, var saa voldsomme, at de ikke kunde harmonere med de afblegede, og at det iøvrigt vilde falde ligesaa vanskeligt for moderne Øjne som for Samtidens, at forsone sig med dem. En anden Tanke, som ikke er uden Berø­ ringspunkter med den her fremførte, er først fremsat af Maleren N .V . Dorph og gaar ud paa at lade de bedste og bedst bevarede Par­ tier af Sonnes Frise save ud for at opbevares indendørs. Dette er i og for sig en tiltalende Idé, saale- des at søge nogle af de betydeligste Dele af Sonnes Frise bevarede. Men ogsaa her skræm­ mer Sporene. Originalerne til de to føromtalte rekonstruerede Felter paa Slotssiden blev savet ud og opbevares nu i Museets Kælder. Det ses her, at de ikke er kommet uskadte fra Ud­ savningen, men har slaaet nogle slemme Rev­ ner; dog hvad værre er, det viser sig, at de saa ubetinget hører hjemme i fri Luft. De kræver langt stærkere Lys, end det normalt kan skaffes dem indendørs, og de skal helst ses paa god Afstand. Det vil af disse Grunde være vanskeligt om ikke umuligt at finde et passende Opbevaringssted for dem. I Museet findes det i hvert Fald ikke. Hvorom alting er, der vil være mange Van­ skeligheder at overvinde inden Museets Fa­ cader atter kan fremtræde i en værdig Skik­ kelse. Men, naar der skal træffes endelig Be­ stemmelse om den Fremgangsmaade, der skal følges ved deres Istandsættelse, vil det forhaa- bentlig ikke blive glemt, at det er Thorvald- sens og ikke Bindesbolls Museum, som det drejer sig om. Det var Thorvaldsen, som viden om Land kastede Glans over Danmarks Navn. Det var ham. som skænkede sin Kunst, sine rige Sam­ linger og sin Formue til sin Fødeby. Det bør derfor ogsaa være hans Ønske, hans Minde og hans Ære, der først og fremmest her skal værnes om.« Billedhugger BKANDSTRUPudtaltei sin Egen­ skab af Medlem af Museets Bestyrelse, at Fri­ sen burde bevares paa sin Plads, eventuelt i rekonstrueret Form. Den var jo dog ikke Son­ nes Værk, men kun udfort efter hans Kartoner, der opbevares i Museet. Museet som saadant var en kalket Bygning, og som alle saadanne maatte den kalkes over en Gang imellem. Maleren F o l m e r B o n n é n fremsatte et helt nyt Forslag, der sikkert fortjener Paaagtning og Overvejelse : nemlig at kopiere Sonnes Frise paa tynde Plader af Asbest-Cement. Disse Ko­ pier skulde sættes uden paa den nuværende Frise i dennes forskellige Fyldinger, hvor de

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE RED IGERE T AF OTTO A SMU SS EN TRYKT HOS N IE LS EN ft L Y D IC H E (AX EL S IMM E L K IÆ R ), K Ø B E N H A V N

8