Forskønnelsen_1923

med Thorvaldsens Værker. Hvert enkelt af de smaa ret ensartede Værelser har sin særegne Karakter, sin Individualitet i Loftets Dekora­ tion, i Væggenes Farve, i Gulvenes fantasifulde Tavl og Piedestalernes Proportioner og Profi­ ler, der nøje er afpassede efter de paagældende Statuer; alt er sammenarbejdet med Kunst­ værkerne til en egenartet og ganske enestaa- ende Helhed. Den 17de September 1848, paa Tiaarsdagen for Thorvaldsens Hjemkomst, blev Museet aabnet for Publikum. Allerede 25 Aar senere begyndte dets For­ fald at blive generende . . . . Men var Forfaldet stærkt i Bygningens In­ dre, gjorde det sig dog endnu stærkere gæl­ dende paa Facaderne, og her er det ulige van­ skeligere at raade Bod paa. Professor H. N. Clausen var den, som først slog til Lyd for Facadernes Istandsættelse. I Skrivelse af 3die Marts 1873, altsaa nu for 50 Aar siden udtalte han sig om: »den paatræn­ gende Nødvendighed af at faa Museumsbyg­ ningen ud af den Tilstand, hvori den befinder sig ved det fuldkomne Forfald af Dekorationen paa de tvende Langsider, i Særdeleshed dog den nordlige«. Denne Skrivelse affødte en Ræk­ ke Overvejelser og nogle Forsøg paa at opfri­ ske Farverne i Sonnes Frise. Arbejdet gik dog efter Haanden i Staa. Først i 1884 blev det paa Etatsraad Meldahls Initiativ atter taget op, idet Stadsarkitekten, Professor Fenger, blev anmo­ det om at fremkomme med Forslag til Faca­ dernes Istandsættelse. Professor Fenger gik straks i Gang med at anstille en Række selvstændige Forsøg paa at finde en virkelig holdbar Farveteknik; sam­ tidig søgte han Underretning i Tyskland om, hvordan Arbejder af lignende Art dér var fal­ det ud Trods hans store Anstrengelser i denne Sags Tjeneste blev Resultatet ikke tilfredsstil­ lende. Selv troede han at have fundet en fyl­ destgørende Fremgangsmaade og erholdt Til­ ladelse til at prøve den paa Gaardens Nord- væg. hvor Overdelen af de to Fag, der er nær­ mest Kristus-Salen, blev hugget ned for at give Plads for hans Forsøg. Det blev en alvorlig Skuffelse. Proven viste sig lidet holdbar. Noget senere fik Professor Oscar Matthiesen Lov til at forsøge sin Methode paa de to følgende Fag; ogsaa i dette Tilfælde viste Fremgangsmaaden sig ikke at svare til Forventningerne. Og det gik ikke bedre, da Bestyrelsen indvilligede i, at Malermester A. C. Johansen, der i mange Aar havde arbejdet for Museet, paa det 5te Fag anvendte en af ham selv opfunden Methode. For at finde Vej frem var der i 1897 nedsat en Kommission, i hvilken fremragende Tek­ nikere havde Sæde. Den tog fat med stor Ener­ gi. En Række rationelle Forsøg blev anstillede, samtidig med at man gennem Avertissemen­ ter i inden- og udenlandske Fagblade henledte Fagfolks Opmærksomhed paa Sagen. Alt nær­ mest forgæves. Intet af de paa Kommissionens Initiativ udforte Farveforsog gav Udsigt til va­ rigt Held; og med de udefra indleverede For­ slag gik det ikke stort bedre. Til to Mænds, Willumsens og Maleren Axel Johansens Ar­ bejder paa dette Omraadc, knytter der sig dog særlig Interesse. Willumsen fik dels i Tyskland og dels hos 6

Terracottafabrikant Ipsen udført et Stykke af Frisen i brændt Ler. Disse Prøver har en egen Charme, men den Vej, der teknisk set fører frem til Maalet, angiver de dog næppe. Mate­ rialets Karakter, dets usikre Holdbarhed, Van­ skelighederne ved at faa de rigtige Farver frem og endelig Lerfladernes Tilbøjelighed til at kaste sig i Brændingen gjorde, at disse Prøver blev lagt ad acta. Den, som er naaet længst frem, er ubetinget Maleren Axel Johansen. Paa Muren ind til Kristus-Salen har han udført et Par Forsøg, af hvilke et nu har været udsat for Vejr og Vind i 14 Aar. Helt har dette ikke holdt sig, men det har staaet sig langt bedre end nogen af de an­ dre Prøver. I 1901 afsluttede den tekniske Kommission sin Virksomhed. Arbejdet paa Museets Istand­ sættelse gik istaa. I over en Menneskealder har dets forfaldne Ydre skæmmet Byen. Og med dets Indre har det heller ikke staaet helt godt til. Særlig galt har det dog været med Gaarden, der i mange Aar har tjent som For­ søgslaboratorium og Forsøgsobjekt, og som nu henligger i en saadan Tilstand, at det i en uhyggelig Grad nærmer sig det graverende — det for Thorvaldsen forsmædelige —, navnlig naar der ses hen til, at det er hans sidste Hvi­ lested. Disse Forhold har varet saa længe, at den offentlige Mening er i Færd med at sige stop. Man vil ikke og man bør ikke tolerere dem længere. Hvad Interiørernes Istandsættelse angaar, vil det neppe støde paa større Vanskeligheder at finde Vej frem. Det er ved Istandsættelsen af Facaderne, baade dem mod Gade og Gaard^ at de taarner sig op. Først og fremmest maa det fastslaas, at det er en urokkelig Kendsgerning, at man nu lige- saalidtsom paa Bindesbølls Tid raader overen genemprøvet, vejrbestandig Farveteknik, og at man, hvad det genemprøvede angaar, umuligt kan komme dertil i en meget lang Aarrække; thi 30 Aar turde vel være det mindste en Prøve maa have modstaaet Vejr og Vind, forinden man kan fatte Lid til dens Holdbarhed. Hvor uforsvarligt det vilde være at gaa i Gang med en Rekonstruktion af Dekorationerne, forinden man raader over en g en n em p røv e t Teknik, derom afgiver de paa selve Bygningen udførte Forsøg et meget alvorligt Vidnesbyrd. Dernæst bor det ikke overses, at Gaardfaca- dernes og Gadefacadernes vidtforskellige Til­ stand og kunstneriske Værdi gør, at de ikke bor skæres over en Kam. Gaardfacadernes Dekorationer staar i kunst­ nerisk Værdi langt under Gadefacadernes. Scholls kørende Genier er mildest talt svage. Froms Plantedekorationer staar ganske vist betydeligt over dem, men taaler dog ikke at sammenstilles med Sonnes Frise. Hertil kom­ mer. at Gaardfacaderne i Tidens Løb er bleven ret haardt behandlede. 5 Fag af Scholls Frise er som antydet hugget ned og erstattet med Kopier, der ikke har staaet sig, og som derfor nu paa en ret stødende Maade adskiller sig fra Frisens øvrige Led. Desuden er der paa Muren indimod Kristus-Salen vilkaarligt ud­ forst fire Fresko Prøver, som ganske ødelægger Resterne af den oprindelige Dekoration. Ende­ lig har det ved Fornyelsen af det omløbende