Forskønnelsen_1923

T HO R V A L D S E N S MU S E UM FORSKØNNELSESFORENINGENS MØDE DEN 22. JANUAR

F o r e n i n g e n s Møde i Teknologisk Instituts Festsal havde samlet fuldt Hus. Foruden talrige af Foreningens Medlemmer var mødt en Del særlig indbudte, saaledes Medlem­ mer af Kommunalbestyrelsen, Kunstakademiet og af Museumsbestyrelsen. Efter at Formanden, Grosserer C h r i s t i a n H o l m , havde budt Forsamlingen Velkommen og fremsat nogle Bemærkninger om Forenin­ gens Virksomhed i Almindelighed, holdt Mu­ seumsdirektør Th. O p p e r m a n n Aftenens Fore­ drag, der var ledsaget af Lysbilleder. Hr. Oppermann gav først en Oversigt over Museets Tilbivelse og de Kampe, der gik for­ ud, inden det endelig stod færdigt. Han skild­ rede den venskabelige Tvist mellem Thorvald­ sen og Bindesbøll om, hvorledes Museets Indre og Ydre skulde være. Bindesbølls op­ rindelige Plan gik ud paa at opføre et pragt­ fuldt Kunsttempel, i hvis Rum Thorvaldsen’s Skulpturer skulde indgaa som Dekoration, ja det var endogsaa Arkitektens Mening, at de skulde m a le s. Det oplystes eksempelvis, at Schillers Dragt skulde males lyseblaa, hans Kappe sort med røde Borter, medens Guten­ berg skulde have haft blaa Bukser og gul Vest. Sligt var jo nok blevet pragtfuldt, men T h o r ­ v a l d s e n s Museum var det jo ikke blevet. Thorvaldsens Ønske var en Række Ateliers, i hvilke hans Værker skulde opstilles under de bedst mulige Rum- og Lysforhold — og han sejrede. Kun blev desværre Rumforholdene for smaa, saa de enkelte fritstaaende Skulpturer praktisk talt kun kan ses fra een Side. »Da Thorvaldsen døde den 24. Marts 1844«, udtalte Hr. Oppermann videre, »var Museets Gadefagader pudsede færdige og holdt i kraf­ tige Farver, men ganske uden Billedsmykke. Dog næppe var Laaget skruet til paa Thor­ valdsens Kiste, før Hensynet til hans bestemt udtalte Ønsker blev skrinlagt. Da Gaardfagaderne i Sommeren 1844 pudse­ des ned, blev de rigt dekorerede. Murpillerne mellem Stueetagens Døre smykkedes med ma­ lede Ege- og Laurbærtræer, medens de store Vægflader udfor Kristus-Salen dækkedes med Palmetræer, alt udført af Landskabsmaler From. Paa Brystningerne under 1ste Sals Vin­ duer malede samtidig den tyske Billedhugger Scholl en Række væddekørende Genier og paa Vinduespillerne Sejrstrofæer i Form af Vaser og Trefødder. To Aar efter Thorvaldsens Død fremkom Bindesbøll med Forslag om at smykke Gade- fagaderne mod Kanalen, Kirken og Slottet med en malet Frise. Ideen til dennes Komposition

skal være Bindesbølls; Gennemførelsen skyl­ des Sonne. Da Museet stod færdig, rejste der sig en me­ get skarp Kritik mod Sonnes Frise. Selv Hdyen, Bindesbølls gode Ven og varme Beundrer, kunde ikke forsone sig med dens grelle Fur­ ver. De maa sikkert ogsaa, derom er i hvert Fald mange Sagkyndige enige, have virket fru­ stødende, forinden Vejr og Vind og Kulrog hav- de mildnet dem og givet dem den Putina, som nu forlener de bedste Partier med en ejendom­ melig Charme. Selve Museumsbygningen har herhjemme vundet sig mange oprigtige Venner og varme Beundrere. Og med Rette. Som Helhed ejer den en Storhed, en Monumentalitet og en rigt nuanceret Stemning, som i mungc Henseen­ der gør den til en værdig Ramme om den ene- staaende Samling, som den omslutter. Men hverken museumsmæssigt, arkitekto­ nisk eller teknisk er den uden Lyde. Fra et Museums-Synspunkt, og ganske sær­ lig fra et Thorvaldsensk, kan der rettes den meget alvorlige Anke mod Bygningen, at den i stor Udstrækning umuliggør, at Thorvald- sens Arbejder kan udfolde hele deres Skønhed. Dette gælder først og fremmest Kabinetterne med Hæderspladserne; de er gennemgaaende for smaa. De her opstillede Statuer kan som Regel kun ses forfra. Men Thorvaldsens Sta­ tuer bør kunne ses fra alle Sider . . . . Til de museumsmæssige Mangler maa des­ uden henregnes den lidet tilfredsstillende Maade, hvorpaa Reliefferne paa 1ste Sal og de fleste Buster er udstillede. Hvad Bygningens tekniske Svagheder an gaar, saa maa det siges til Bindesbølls Und­ skyldning, at de fleste af disse skyldes hin Tids svigtende Teknik. Dette gælder dog ikke de under hans Ledelse udførte Funderinger til Bygningens nye Partier. Medens den ældre Del af Bygningen, den, der skriver sig fra Christian den sjettes Tid, det vil sige Murene mod Gade og Gaard med Undtagelse af For­ bygningens, har staaet sig fortrinligt, var det Bindesbøllske Murværk, Forbygningens og Skillerummenes, saa mangelfuldt funderet, at det for disse Partiers Vedkommende blev nød­ vendigt at foretage en grundig Undermuring, som afsluttedes for 6 Aar siden . . . . Foruden disse Indvendinger kunde der frem­ føres en Række andre. Men det vilde være Uret at dvæle længere ved denne Bygnings Svagheder; her, hvor der er saa mange og store Fortrin at glæde sig over. Udvendig fastholdes Interessen ganske sær­ lig af Forbygningen, med dens fem store Porte, dens mægtige Pilastre, dens prægtige Baser og Kapitæler, dens Profiler, i hvilke Finhed og Kraft indgaar den lykkeligste Forbindelse, og endelig af Murfladernes grandiose og fuldendt rytmiske Inddeling. Inde i Bygningen er det navnlig dens rigt nuancerede Harmoni, som griber Sindet. Mesterligt er Interiørerne stemt sammen 5