Forskønnelsen_1921

wiiwiwiw»Miii>wmwwmiinniiiMiiWwm

og Gamm eltorv — Østifternes Kreditforening, ø r g e n s e n.

Jesper Brokmannsgade — Magstræde — Hj. af N ygade Tegninger af A a g e J

hvor N edløbsrøret viser en lille kugleformet U d vid else paa Overgangen fra Tagrende, eller å Portas H jørn ehus paa Gammeltorv, den v i­ ser en pyn telig lille C isterne med M uslinge- ornament. Undertiden kan Bestræbelserne dog ogsaa virke lidt affekteret som paa H jørn e­ ejendomm ene T horvaldsensvej 22 og 24, hvor en dim inutiv Vandsam ler er om slyn get af et filigran spinkelt Virvar af Zinkstrim ler. Som et sidste Eksempel kan en d elig næ vn es en helt m oderne B ehand ling af Nedløbsrøret, f. Eks. i Karréerne m ellem Rantzausgade og H an s T avsensgade. Her er man paany vendt tilbage til C ister­ nerne, der m eget b ehageligt bryder den lan g e lige L inie og her er sortlakerede med en rhom ­ beformet Figur og et Par Kantninger i F orgy ld ­ ning. Ogsaa selve Røret er sortlakeret, hvorved det træder m eget tydeligt frem mod den røde Facade, bidrager til den øvrige kraftige Farve- an v end else af Umbra, Rødt, Sort, Gult, Blaat, Grønt og Graat og end elig bidrager i Fagadens Plan med en ledd elende V irkning. Men ogsaa i de T ilfæ lde, hvor man opere­ rer alene med de moderne utaknem lige N ed ­ løbsrør, kan der — ofte ved smaa M idler — skabes en Forbedring, som oftest ved at til­ dække de m isklædende Samm enføjninger med en mere eller m indre diskret Ring. Blandt et Mylder af Eksempler kan næ vnes Overformynderiets B ygninger med de blom ­ ster- og skjoldformede Forsiringer, E jendom ­ m en Nørregade 7, hvor store Margoritmønstre dækker Rørenes D rejning foroven og deres Forsvinden ind i Muren over Stueetagen, eller Bristols B ygning, hvor Overgangen m ellem Vandrende og N edløbsrør maskeres med et dekorativt Skjold. Paa Barokhuset paa Højbro finder vi paa 19

Og dog kan selv det alm ind eligste N ed løb s­ rør uden Hund ekunster i B em aling eller skjult A nbringelse glide ind i H elh ed en , naar de er placeret paa rette Maade og er saa h eld ige at kunn e underordne sig Om givelserne i Stof og Farve og fæ lles Patina — som de graa Rør paa de gam le Kaserners sm u d sig gu le Facader, de mørkere paa R egensens røde Mure og de sorte paa H eerings gule Gaard. Men kun en sjæ lden Gang giver Materialet A n ledn ing til en saa klæ delig irgrøn Patina som f. Eks. enkelte Steder paa det ny Raadhus. Det naturligste — og det ærligste — er det dog vel nok at vedkende sig N edløbsrørene og ikke negligere de Krav paa Opmærksomhed, som ogsaa dette E lem ent blandt Fagadernes m ange stiller til Arkitekten. Paa ad sk illige B ygninger fra forrige Aar- hundrede finder man Problemet løst ved en G enoptagelse enten af Vandspyere eller C ister­ nerne. Som Eksempel paa det første har vi U n iver­ sitetsbiblioteket, hvor en ornamenteret K onsol skjuler Rørets U d spring fra Vandrenden, indtil det forsvinder bag P illen for atter at fremtræde som et B jørnehoved, der udspyr Vandet i et trefliget B assin øverst paa det m ed renæ ssan ce­ m ønstrede R inge forsynede Nedløbsrør. Paa B agsiden mod Z oologisk M useum fin ­ der man en lign en d e Ordning; blot er Bjørne­ hovederne her erstattet af en stærkt fliget Af- løbstud af alm ind elig Zink, m en ikke uden en vis p yn telig Virkning. Blandt ældre Eksempler paa den anden L øs­ n in g finder vi det smukke lille H us, Magstræde 5, der bærer to Sæt Cisterner over hinanden, dekoreret med Stjerne- og Blomstermotiver, og R em iniscenser har vi i senere Eksempler som paa H jørn eejendomm en Købmagergade 62-64,