Forskønnelsen_1921
Hj. af Palægade og Bredgade — Hj. af N ygade og Gammeltorv — Studenterforeningen — Bispegaarden — Raadhuset Tegninger af A a g e J ø r g e n s e n .
lige, vil vi i Hovedtrækkene finde tre Frem- gangsm aader i B eh and lin gen af disse — en, der gaar ud paa helt at skjule Rørene, en an den, der bestræber sig paa at cam ouflere dem , sam t en d elig en tredie, der er N edløbsrørene bekendt og søger at faa deres V irkning saa til talende som muligt. Bygninger med N edløbsrørene skjulte enten omm e paa Gaardfaçaden eller ved Indm uring er — ikke m indst i den nym od en s Arkitektur et ret hypp igt Fænom en. Vi behøver saaled es blot at næ vne i Flæng: Christiansborg, P alads hotellet, A ndelsbanken etc. H vad angaar B e stræbelserne for at gøre de udvend ige N e d løbsrør saa lidt fremtrædende som m uligt, kan man dels anbringe dem i de Vinkler, der frem kommer, hvor Façaden udviser Frem spring som Balkoner, Karnaper eller paa anden Maa- de formes i forskellige Planer, dels i sæ rlige dertil bestem te fordybede Render i Muren eller i Gabet m ellem to N abohu se. En anden Frem- gan gsm aade er den at anvende F orsvind in gs farver, idet m an ved B em aling af N ed lø b s rørene giver dem samm e Farve som den b a g ved liggend e Mur. Saaledes vil et og samm e Nedløbsrør undertiden kunne skifte Farve ad sk illige Gange efterhaanden som det passerer over H usets Sokkel, højere Etager, Façade- skilte, Lister etc. Det betim elige i en saadan Maskering ligger bl. a. i d isse Nedløbsrørs lidet flatterende U d seend e: det liv lø se Zink — et af de koldeste og dødeste Materialer, der eksisterer — der med T iden hvidner i Vejr og V ind for undertiden at blive repareret med Rørstykker af en anden Farve, er et temm eligt ked somm eligt Syn, naar det præsenteres i A lenvis m ed tyd elige Sam m enføjningssteder op og ned ad en i Forvejen maaske ikke altfor livfuld Façade.
ger Perioden før N ed løbsrendernes end elige Sejr, er det det engelsk e h e a d o f w a t e r p i p e , der præger i al Fald den første Tid — fra ca. 1550—1750 — efter d isses Indførelse. D e prægtigste Eksempler findes paa H a d don H all og paa St. Johns Kollegiet i Oxford og paa Knole Park, rigt varierende og saa godt som altid af enten stilhistorisk eller æstetisk Interesse. G ennem alle Stilepoker bevæger d isse sig: fra gotiske Former, gennem Tudortidens Roser og B lade indtil det 18. Aarhundredes store V a seformer. Og Stofbehandlingen varierer i O verens stemm else hermed. Snart er Fladerne smykket med M enneskem asker og Ornamenter, snart med Vaaben og Initialer, snart er de i gen n em brudt, snart i ophøjet Arbejde, og undertiden farverigt bem alet og forgyldt. Da Støbejernet i Slutningen af det 18. Aar- hundrede kom i første Række paa B lyets Be kostning, fik disse V andbeholdere deres D eka dencetid, indtil man konstaterede, at Støbejer net har sin egen specielle Karakter vidt for sk ellig fra Blyet, og at det ikke lader sig gøre at applicere de gam le Former paa det n ye Materiale. Sam tidig har man dog i England til de se neste Tider arbejdet videre i B ly og de sidste Frembringelser viser m eget smukke Eksem p ler bl- a- udført af B a n k a r t , saaled es en hel allegorisk Serie paa M anchester Domkirke. Sam tidig har man eksperimenteret med for sk ellige Former af »Svanehalsen«, den pro blem atiske Forbindelse m ellem Tagrenden og Nedløbsrøret, og ogsaa her fundet fortræffelige Løsninger. Betragter vi sluttelig de moderne N ed løb s rør og væ lger vore Eksempler blandt de hjem
Made with FlippingBook