Forskønnelsen_1921

d enn e Overgang et kruset Blad under en V a se­ form, og paa D yvek es Gaard baade foroven og forneden et h elt Udstyr af Ø glevinger og -fin­ ner over rigt garnerede Bassiner af fjerbusk­ lign end e Ringe. Andetsteds finder R ingene i Form af et op­ og nedvendt Kronemotiv, som fingerede B lad­ motiver o. s. v. rig A fveksling. Paa Aarhundredskiflets Overgangsarkitek­ tur er man gaaet et stort Skridt videre, idet man ikke blot har indskrænket sig til denne b e­ skedne Garnering, der m eget praktisk paa en Gang dækkede og markerede Rørets Konstruk­ tion, m en direkte har benyttet Nedløbsrørene, som end og ret frem trædende Led i den alm in ­ delige Overflod af Fagadedekorering. E ksem pelvis kan næ vn es det n y Raadhus, hvor N edløbsrørene foroven prydes med store B ladornam enter og forneden med Byvaabnet, paa H ovedfagaden end og i større Format og iøjnefaldende forgyldt. Endvidere den restaurerede Bispegaard, hvis Rørsamm ensæ tninger forneden skjules af et Kronemotiv og foroven af et sirligt gen n em ­ brudt B lom sterornament, altsamm en i stærk Forgyldning. I de T ilfæ lde, hvor Tagets Frem spring er betydeligt, saa den problematiske Forbindelse m ellem Tagrende og N edløbsrør bliver særlig tyd elig og kan ses frit im od Luften, udstafferes den ofte med mere eller m indre sindrige blad­ lign en d e Z inkflige, som f. Eks. paa K omm un e­ skolen ved Korskirken. Eller man lader et kort Rør forløbe vinkelret ned fra Tagrenden og i dennes Plan, forsyner det i den nederste Ende med en Spids, en Kugle P aa G rund af de stadig høje P riser p aa Papir, T rykning etc. og for at tilvejebringe den fo r­ n ø d n e økonom iske L igevæ gt i F o ren in g en s R egn­ skab, h ar vi set os n ød saget til ogsaa i indevæ rende A ar at lade »Forskønnelsen« udkom m e m ed Hæ fter å 4 Sider, en U dgivelsesform , der sikkert er lige utilfredsstillende for M edlemm erne, som den er det for B estyrelse og R edaktion. M en vi m aa n ø d v en ­ digvis ud af den Gæld, som de vanskelige K rigsaar og E fterkrigsaar h ar bragt os i, og vi g ør derfor sik­ ker Regning paa M edlemm ernes F orstaaelse, naar vi beder dem om lidt T aalm odighed og O verbæ ren­ hed. E n Ting vil vi dog isæ r gæ rne frem hæ ve, den nem lig, at M e d l e m s k o n t i n g e n t e t ik k e k a n b e t r a g t e s s o m A b o n n e m e n t s b e t a l i n g f o r

eller lign end e Forsiring og lader fra dets B ag­ side en Stikledning forløbe ind til N edløbsrørets bagved liggend e Plan, som T ilfæ ldet er med H jørn ehuset Højbroplads 21, Ch ristian shavns Fæ ngsel og flere andre lidt ældre Bygninger. * Endelig viser flere nyere Bygninger Inter­ esse for de Kramper, der fastgør Røret lan g s Muren, og forsyner disse med forskellige sp i­ ralformede Ornamenter — som T ilfæ ldet er med Privatbanken, Overformynderiet og Raadhuset — hvortil Rigsarkivet tilføjer en forgyldt Krone. D esud en kan undertiden Rørenes nederste Afløb ved Fortovet være dannet som et mere eller m indre udformet Gab af et M enneske, D yr eller U hyre — en U d sm ykn ing, der er saa gam ­ mel som fra det 14. Aarhundrede, og som ogsaa paa hjem lig Grund hist og her har faaet en fan ­ tasifuld B ehand ling. Som m an vil se allerede af denne — baade i Længden og Bredden højst fragmentariske — U d sigt over N edløbsrørenes H istorie og For­ mer, er der et overdaadigt rigt og afvekslende Materiale at tage i Betragtning baade for det godes og det ondes Skyld. M uligvis vil Frem tiden koncentrere den Op­ mærksomhed, som enk elte af den n yeste Arki­ tekturs Udøvere viser dette en Tid lan g saa n eg ­ ligerede Led i Fagadens F ysiogn om i, dette in fe­ riøre Organ, der i sin e h eld igste Ø jeblikke, hvilket vil sige under stærkt Regnskyl, end og er i B esiddelse af en lyd lig Stemning, som nær­ mer det en Sm ule til sin e langt fornemmere Slæ gtninge, Springvandene — denne K lukken og R islen, som har affødt det Onomatopoieti- kon, der er dets franske N avn — gargou ille. H . B r . T i d s s k r i f t e t . V or In k assato r b eretter, at det h æ n ­ der, at der næ gtes at betale K on ting en t u n d er H en ­ visning til, at T idsskriftet ikke i Ø jeblikket h ar sin tidligere Standard. O verfor d en ne O pfattelse tvinges vi til at gøre o pm æ rk som paa, at Tidsskriftet leveres M edlemm erne uden V ederlag, og at der for M ed­ lem sk on ting en tet — der k un er det dobbelte af, hvad det var før K rigen — ikke f.T. kan leveres et T idsskrift af den S tørrelse (H æ fter å 16 Sider), som det var os m uligt tidligere. F o rhaab en tlig er det T idspunkt ikke fjæ rnt, da vi atter kan udvide Tidsskriftet, m en vi haaber, at M edlemm erne ikke m isforstaar os, naar vi siger, at U dm eldelse af F oren in gen a f d e n a n ­ f ø r t e G r u n d ikke frem skynder dette T idspunkts Indtræ den.

»FORSK ØNNELSEN «

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØB ENHAVN

20