Forskønnelsen_1919

B laagaardsp lads« — og han s B itterhed m od det u re tfæ rd ige Sam fund a fm a lede sig tyde lig t i h an s Ansigt. H e r h a r vi netop Sagens Kærne. Det e r det lette, det legende, det y n defulde, som det ove rvæ ldende F lerta l ønsk e r a t finde i Kunsten. D erfo r e r D rengen m ed Svanen i Rosenborg H ave popu læ r. H an hve rk en sym bo lise re r eller fo rhe rlige r nogetsom- helst, m en vi a lle samm en s ta a r stille og se r p a a h am og g læder os ove r det Div, d e r s tra a le r ud fr a h am , som ove r det rislende Vand , d e r — p aa T rods a f al Mulighed — s tra a le r ud a f Svanens Næb. Blandt Avisindlægene imod P h i l i p - s e n s Bryggerknæg te findes et a f sen e re afdøde G e o r g A c h e n , hvo ri h an fo re s la a r en Tommelise m ed Som mer- fuglen p a a G rund lag a f V. P e d e r s e n s bekend te Tegning, opstillet p aa Blaag aa rd sp lad s. Det v a r i a lt Fald en Idé, d er h avd e enhver Fo rudsæ tn ing fo r a t finde den re tte F o rstaae lse hos unge og gam le. Men den behøvede jo ikke a t spæ nde Ben fo r B ryggerknæg tene , h e r e r P lad ser nok i Kjø- benhavn , som træ n g e r til Kunst, og B ryggerknæg tene v a r ogsaa nok bleven fo rstaaede , ligesom den afholds- mæssige Forargelse ove r dem nok havd e ta b t sig. Det kunde jo væ re et H v id tø lsank e r de bar. D er e r en paaskønne lsesvæ rd ig Iv e r fo r a t delagtiggøre »de b rede Lag« i K u ltu ren s ideelle Goder frem me i Tiden; m en denne Ive r synes i m ange Tilfælde a t væ re om ikke ju st

blind saa dog uendelig ko rtsyne t. De b estemm ende Folk synes, h v o r der skal opstilles Kunst p aa a lfa rV e j, a ltfor tid t a t lade sig lede a f deres egne Forestillinger om, hv ad god Kunst er, Forestillinger, der ofte sn a re re h idrø re r fra, h v ad de h a r lad e t sig fo rtæ lle, end fra deres eget sunde Syn p aa Sagen. De vil give Folket det bed ste, m en b em æ rk e r ikke, a t det, som d e , d e r e r m æ tted e a f Kunst a f alle A rte r og K atego rier lige fra Antiken til den nyeste eu ropæ iske S torfo lkskunst, an se r fo r det bedste, ikke e r det bedste fo r dem , d er ikke h a r Lejlighed til a t fo rdybe sig i ra ffin e re t og genn em ræ sonn e re t Kunstydelse. Det skal væ re en ku linarisk Nydelse a f Rang a t spise K av iar, men a llerede S h ak esp ea re vidste, a t den sto re Hob ikke sæ tte r Pris p a a den Nydelse. Et S tykke Fed teb rød m ed Spegepølse er meget bedre. Der e r meget m e re la ten t Kunstfo rstand i hele det b rede Folk, end m an b ilder sig ind. Den k an ikke give sig U d try k i Ord, m en instink tmæ ssig g ribe r den det re tte , n a a r den s ta a r ove rfo r den fu ldendte Kendsgerning. Kunsten skal ikke lefle fo r den ukul- tiv e rede og ofte v ild led te Smag, m e n h v o r d e n v il t a l e t i l F o l k e t , s k a l d e n t a l e e t S p r o g F o l k e t f o r s t å a r , og uku ltivere t Smag e r ikke det samm e som fo rdæ rv e t Smag. T væ rtim od — den uku ltiv e red eSm ag k an kultiveres; m en B laagaa rd sp lad s i dens n uvæ rend e Skikkelse kultivere r intet.

AF BYENS DAGBOG BYENS RENLIGHED

K j ø b e n h a v n har a lt i d været regnet for at være en snavset By. I »U lysses von Itha- cia« siger Chilian til Trojaneren: ». . . Er Ga­ derne ellers noget rene hos Jer?« og Troja­ neren svarer: »Ja i Juli Maaned er de upaa- klagelige; men Resten af Aaret kan man næppe gaa ud uden Fare for at drukne i Skarn. Kun­ de man gøre saadanne Anstalter, at det aldrig skulde regne, da vilde jeg trodse nogen By at være saa ren som vores.«

I H o l b e r g s Tid var Gaderne altsaa »upaa- klagelige« i tørt Vejr; d. v. s. man druknede ikke i Snavs, naar det ikke regnede, men den Gang som nu indaandede man det pulverise­ rede Snavs, hvilket man i sin Ukendskab til Bacillernes Liv og V irksomhed fandt sig i. Kjøbenhavn regnes vedblivend e for en daar- lig renholdt By. I tørt Vejr er U renligheden ikke stærkt syn lig; man har ikke som i F r e ­ d e r ik III’s Tid Bryggernes, Bagernes og S lag­ 3