Forskønnelsen_1919

K omm unens K ørselsafdeling . . . og de Vogn- mænd, der bistaar dem, kan ikke opfylde de Krav, som man stiller til en hurtig Bortkørsel. D et er den sørgelige M angel paa H este, der her gør sig gæ ldende.« Men selv om man kan give de af Krigen skabte Forhold en D el af Skylden, saa er Sa­ gen ikke udtøm t dermed. Forholdene var h e l­ ler ikke tilfredsstillende før 1914. Vi har foran os liggen d e en Bunke D agb lad sind læ g lige fra 1910 og alle synger de den samm e Vise. Om Sommeren handler den om Støv, om Vinteren om bund løst Pløre og hæ slige Snedriver. Det syn es heraf at fremgaa, at de komm un ale M yn ­ digheder af Grunde, der ikke har noget med Krigen at gøre, er komm en ind i en Slendrian, som de af Krigen skabte Forhold selvfølgelig ikke har gjort det lettere at komme ud af; m en det tør antages, at Forholdene ikke — selv under Krigsforholdene —- var bleven slet saa skandaløse, som de er for Øjeblikket, hvis man inden Krigen havde haft Mod og Evne til at gennem føre de allerede den Gang i høj Grad paakrævede Forbedringer. Om man f.Ex.i større Om fang havde anskaffet Fejemaskiner! D et er ifølge Politivedtægten Grundejernes Pligt at holde Gaderne rene hver ud for sin Façade; men m on Grundejerne egen tlig skulde have n o ­ get im od at afløse denne Pligt im od et aarligt kontant Vederlag, der aldrig kunde rage vidt? Det var dog maaske et Forsøg værd, og selv om M odstanden fra Grundejernes Side — hvad vi tvivler om — skulde være saa stærk, at en m in ­ delig Overenskom st var uigennem førlig, saa kan en Politivedtægt dog ændres. Det er gjort gæ ldende, at Grundejerne er i høj Grad efter­ ladende m ed Udførelsen af denne Pligt, og at Politiet er i høj Grad efterladende med at p aa­ tale Grundejernes Efterladenhed; m en dette Forsøg paa at gøre Ansvaret lige saa flydende, som Fejeskarnet alt i Forvejen er, naar det regner, bør kun tages som det, det er: en tom U ndskyldning. Er de private Grundejere ef­ terladende, afgiver de offentlige M yndigheder, hvor disse fremtræder som Grundejere, et i denne Forbindelse sæ rdeles bek lageligt Eksem ­ pel til Efterfølgelse. Just i d isse D age har der i D agsp ressen været fremført en i høj Grad berettiget Klage over den T ilstand, hvori Slots­ holm en henligger. Vi kunde for at næ vne en d ­ nu et Par Eksempler som enhver K jøbenhav- ner kender, fremhæve den med et m eget m ildt Udtryk malpropre T ilstand, hvori Raadhus- pladsen eller Kvarteret ved den nye Central- postgaard (Bernstorffsgade, T ietgensgade) b e­ finder sig. Eller G yld enløvesgade lan gs Jærn- baneterrænet og Vesterbros Passege, af hvilket sidste Sted v i i 1912 (altsaa læ n ge før Krigen)

ternes »extraordinære Møddinger« liggend e paa alfar Vej og Gade, og det vild e i det h ele taget være uretfærdigt ikke at erkende, at der siden hin Tid er sket store Fremskridt. Men i de senere Aartier syn es der paa dette Felt at være indtraadt en Stagnation, som i den aller­ sidste Tid endog syn es at være udartet til T il­ bagegang. Det forekommer os, at denne T ilbagegang især er iøjnefaldende, hvor det drejer sig om Bortskaffelsen af Sne. I Firserne i forrige Aar- hundrede syntes Snekørselen i K jøbenhavn at være ganske ideelt organiseret, hvorim od Ber­ linerrejsende ved at fortælle om den Forbav­ selse, det vakte, naar de efter et Snefald i det for sin R enlighed berømte Berlin saa Gaderne h en ligge i et ubeskriveligt Uføre en hel Uge, m edens Køretøjer, der saa ud til at stamme fra den store Kurfyrstes Dage, gjorde et v e l­ m ent m en forgæves Forsøg paa at hidføre bedre T ilstande. D isse kom med Tøvejret. Naar dette havde virket en Ugestid, saaat de med H este forspændte Fejem askiner kunde komm e til at virke, varede det ikke en Dag, før Berlin atter var en ren By. H vad R enholdelse angaar, kunde K jøbenhavn i Slutningen det 19. Aar- hundrede v isselig lære overordentlig m eget i og af Berlin; men der er noget tragisk i, at det netop skulde være paa Snekørselens Omraade, at man hentede sin Belæring der. Nu er det her som i Firsernes Berlin Naturmagterne, der udfører den væ sen tlige D el af denne V irksom ­ hed, og efter et nog en lun d e betydeligt Snefald kan man se de sorte Driver lig g e langs For­ tovene i Dagevis. Naar Tøvejret har gjort sin Gerning, er der i de moderat befærdede Gader n og en lun d e fremkommeligt for Fodgængere, m en Kørebanerne er de fleste Steder dækkede af et Lag Slam, som man maa vade igennem , hvis man — hvad der kan være nødvendigt — skal over paa det andet F ortov— et Lag Slam, som det m indste Regnfald forvandler til det frygteligste Pløre, der af Køretøjerne sprøjtes ind paa de væ rgeløse Fodgængere paa For­ tovene og højt op ad H u sen es Fagader, hvor det sine Steder saa kan faa Lov at sidde i Aarevis. Nu maa det indrømmes, at Forholdene f. T. er særlig vanskelige. Det flade Terræn, som K jøbenhavn er bygget paa, medfører, at det af Fugtigheden opsvulm ede Snavs bliver lig g en ­ de, indtil det bortføres ved sæ rlige Foranstalt­ ninger, og til disses Iværksættelse udkræves der et stort Vognmateriel med tilhørende Heste. I et Interview med »Dagens Nyheder« 20/i 2 18 udtaler Borgmester M ø l l e r : »Selv om man faar Sneen og Snavset fejet samm en i Bunker, saa er det m eget svært at faa disse kørt bort.