Forskønnelsen_1919

ke skal væ re sagt, a t m an m ed Flid skulde h av e udsøg t en D u sinkun s tn e r til a t løse Opgaven, som den — ud fra vage og ha lv t g enn em tæ nk te F o rud sæ tn inge r — v a r k om m en til a t fo re ­ ligge. — i Hele A rrangem en te t e r tæ n k t som en A rbe jde ts Forherligelse. Det e r ganske ubegribeligt, a t h an ikke, sa a sn a rt h an h avd e den fø rste G ruppe fæ rd ig i L er, saa , a t den u d try k te det stik m od sa tte . N ed tryk th ed , Tynge, U nd e rka ste lse u n d e r det uundgaaeli- ge u d try k k e r disse Sk ikke lser b aad e ved deres u na tu rlig t samm enbø jede og samm en træ ng te Holdning og ved deres Ansig tsud tryk , d e r v id n e r om Fo rkuelse og dum p H aab lø sh ed . Saa lang t som muligt fra en Sym bo lisering endsige en Forherlige lse a f den m o d erne A rbe jderbevæge lse, d e r netop e r ra n k — og h a r væ ld ig t A lbuerum . Dette fik væ re . Af dem , d e r e r jæ v n lige Gæ ste r p a a P ladsen , fo rs ta a r v ist kun de fæ rre s te Symbo liken . H vad de d e rim od fo rs ta a r, er, a t de Skikkelser, som sidde r der, e r h æ s l i g e , og d er h ø r e r en hø je re kun stne risk K u ltu r til a t fo rs ta a det hæ sliges Berettigelse i Kunsten , end m an k a n fo rlange a f de 95 % a f D anm a rk s ja af hele den civ iliserede V erden s Befolkning. De vil ikke kendes ved de mongolske Ansig tstyper, de grove L emm e r, de ska ldede H ov ed e r og den — i a lt Fald i deres Øjne — ganske um o tiv e red e M ange lpaaB ek læ dn ing , som disse »Figurer« udv iser. Fo r dem e r a lt d e tte kun G rim heden i po ten se re t Skikkelse, og Folket h a d e r G rimheden , som den h a d e r A rm o den. A rbe jdernes S træ b en og Kamp h a r jo netop det M aal a t k om m e b o rt fra A rm oden og dennes uadskillelige Følgesvend Hæsligheden , og det rø b e r en ufattelig Mangel p a a F o rs taa -“/ else a f A rbe jde rstanden s Følelser, a t m an h a r m en t netop a t vise denne S tand en Æ r e ved a t anb ringe et saa- d an t P anop tikon dér, h v o r den fæ rdes. Vi h a r lades os fo rtæ lle nogle Bemæ rkn ing e r af en v e lk læ d t A rbe jder i Rosenborg H ave en Gang i Somm er. »Se«, sagde h an til en K am e ra t, ide t h an pegede p aa T e g n e r s D an se rind e b rønd , »den skal s ta a her! Vi skal nøjes med de g rimm e F igurer p a a

p a a B laagaa rd sp lad s, og m an søgte da e fte r noget, m an kunde forherlige. B laagaa rd sp lad s ligger i et Arbejder- .k v a rte r, og den Tanke laa da næ r, at det m a a tte væ re noget, d er kunde glæde de M ennesker, som efter D a gens Hede søgte Hvile p a a dette K v a rte rs eneste a abn e Plads. Man kunde h av e re jst et M onum en t ove r en Arbe jderfø re r; v a r d e tb le v e t et godt Monum en t, h avd e næ pp e nogen, p a a hvilket politisk S tandpun k t h an end stod , h a ft noget de rim od a t indvende, og a fpasse t e fter Rummet kunde en k ra ftig og k a rak te ris tisk M andssta tue godt h av e d ann e t et behageligt Midtpunk t p a a P ladsen , sam tid ig m ed at den fo rherligede den Idé, som A rbejd e rfø re ren h avd e kæm p e t for. Men m an valg te a t fo rherlige selve A rbejdets Idé i sym bo lske Skikkelser, og d e rm ed v a r det p aa F o rh a a n d givet, a t he leVæ rke t m a a tte m islykkes. H av de m an valg t a t opstille rea listisk opfa ttede A rb e jd e rtyp e r langs Pladsens Sider, sv a rend e til M e u n i e r s præg tige A rbe jdersk ikke lser, vi k en d e r fra Afstøbn ingerne i G lyp to tekshaven , sa a v a r S y m b o l i k e n jo ganske vist bleven noget fattig ; m en m an h avd e da kunn e t faa nogle K un stvæ rk e r, som v a r um idd e lb a rt fo rstaaelige for det Publikum , som v a r næ rm e s t til a t se p aa dem , og selv om den sym bo lske Forherligelse a f A rbe jde t vilde gaa hen ove r H ovede rne p a a dette Publikum , vilde det dog have noget a t glæde sine Øjne ved, hv ilke t dog til syvende og sidst e r K unstens egentlige Maal. K a i N i e l s e n e r en original og b e ty delig Kunstner, vel en a f vo r Tids betydeligste. H an e r en a f dem , som ingen d e r h a r kun stne risk e Følelse, g aa r ligegyldig forbi. H ans Buste af B i n d e s b ø l l e r b isa r; m an kan , den fø rste Gang m an se r den, blive — fo r a t bruge et godt dan sk O rd — galho vede t ove r den ; m en alene det, a t den ikke e fte rlad e r den Følelse a f Tomhed og uendelig Ligegyldighed, som f. Ex. de langs F rue Plads opstillede P o rtræ tbu ste r e fterlade r, viser, a t dens Oph av sm and e r alt and e t end en Dusinkun stne r. Det samm e v ise r h an s Udsmykning af B laagaardsp lads; men h e r h av d e netop en D usinkunstner gjort bed re Fyldest, hvo rm ed ju s t ik- 2