Forskønnelsen_1919

B L A A G A A R D S PLADS »

Fra de Kunstnere*), der h a r haft m e d denne S a g at gøre, er der in d k om m e t et F orslag om v i s s e Ændringer, deriblandt et F orslag som han ik k e tv iv le d e om vild e blive taget til Følge, n em lig om F ly tn in g a f det Nødtørftshus, som s k æ m m e r P l a d s e n P ersonlig v a r han ik k e nogen Tilhæ n g e r a f U d sm y k n in g e n a f B laaga ard spla ds. Han h a v d e ingen S m a g for raffineret K u n s t og troede at den B efo lkn in g der bor deromkring, i alt Fald i lange Tider ik k e v il faa S m a g for saadan raffineret Kunst. Derfor kunde han p e rson lig uden i nogen Maade a t ville o p k a ste s ig til Sm a g s d o m m e r kun sige, at der v a r én Ting v e d Forslaget, der tiltalte ham, n em lig at det i væ s e n tlig Grad g a a r ud pa a a t d æ k k e d e n U d s m y k n i n g , d e r e r p a a P l a d s e n , m e d G r ø n t . Jo m e re der kunde k om m e a f dette, desto m ere følte han s ig til­ talt a f O rdn ing en ; saa s y n t e s han g a n s k e vist, m an kunde h a v e sp a ret det, der er under det g r ø n n e .............. '< B o r gm e s te r K a p e r i Borgerrepræ sen tation en s Møde den 27. N o v em b e r 1918.

M a n vil m a a sk e huske (eller maa- ske hu sk e r m an det ikke; th i d e r sk e r fra Dag til Dag i disse T ider s a a meget, a t en menneskelig H jerne m a a tte sprænges, hvis den skulde opb ev a re det a ltsamm en ), a t d er fo r en h a lv Snes A ar siden v a r Tale om a t an bringe en deko ra tiv Brønd p aa Blaa- g aa rd s Plads. Skitsen v a r u d fø rt a f M aleren T h . P h i l i p s e n og fremstille de to Bryggerknægte, d e r b a r et Ø ltræ , ud a f hvis Spunds V ande t skulde springe. Det v a r en Gentagelse a f den Ic é om offentlige P ladsers Udsmykning, som i tyske Byer h a r sa t sa a m ange h en rivende Spo r og b id rage t til a t gøre de syd- og m e llem ty ske Byer m o rsom m e a t fæ rdes i. P lanen v a r anbefa le t a f Fæ llesudvalget til kunstne riske For- m aa ls F remm e og syn tes en Tid at h av e de bedste Udsig ter til a t blive genn em fø rt; m en sa a begynd te de s p i d s b o r g e r l i g e I n d v e n d i n g e r a t gøre sig gæ ldende. Æ d rue ligheds- m o ra len blev fø rt i M arken; en »Te m- p e r e n z l e r « spurgte i »Soc. Dem.«, om det v a r »rigtigt i vo re A fho ldstider a t rejse et sa a d a n t Springvand«, og i dette fo rtv iv let ulogiske Spor fø rtes D eba tten Spalte op og Spalte ned i en Række k jøbenhavn ske Dagblade. Det eneste Spø rgsm aal, som i denne Sag bu rde h av e h a ft nogen Vægt, om G ruppen v a r g o d set fra et kun stne risk S tandpunk t, blev skubbe t fuldstænd ig til Side; a t et sa a d a n t Monu-

m en t »forherligede D rikkeriet« , v a r det eneste Synspunkt, som dets Mods tand e re kunde finde, og dette Vrøvl fik om sider P lanen kvalt. D er s ta a r i D resden en overo rden tlig m o rsom Figur »Der Gånsedieb«. Den fo restiller en m iddelalderlig ty sk Skolar, d er ho ld e r en baskende Gaas unde r sin hø jre A rm , m ens h an med den ven stre H aand g ribe r en, d er søger at flygte b o rt mellem h an s Fødder. Det e r en hø jst forkastelig H and ling at stjæ le Gæs; d e r er dem , d e r an se r den for nok sa a fo rk a ste lig som a t drikke det 01, m an h a r be ta lt; m en d er e r ingen F o rsv a re r a f den personlige E jendom sret, d er b e trag te r »Der Gånsedieb« som en Forherligelse a f Tyveri. I det hele tag e t e r det en Mis- fo rstaae lse a f enhv e r Sku lp tu r dei opstilles i fri Luft a t forlange, a t den skal »forherlige« et eller and e t Begreb. Man k an for a t forherlige et eller an det Menneske opstille et Monument, en P o rtræ ts ta tu e el. 1.; saad an n e bliv e r ju st ikke altid til Forherligelse for den paagæ ldende ; m en det ligger da i, a t K un stne ren ikke h a r m ag te t Opgaven. H vo r et Begreb skal fo rh e rliges i Skulptur, m islykkes det sa a at sige altid; m an be trag te D anm a rk s m onum en te t e ller T e g n e r s Gruppe til Forherligelse a f N i e l s F i n s e n s Opdagelse a f Lyse ts lægende K raft. D a de filistrøse Indvend inger h av de besejre t Philipsens Bryggerknægte, træ n g te Spø rg sm aa le t sig i Fo rg run den, hv ad m an da skulde anbringe 1

*) Arkitekt IVAR BENTSEN o g B illed hu gger KAI N i e l s e n . Red. F o r s k ø n n e l s e n , ix . a a r g a n g . 1919 . Nr. 1 .

Made with