Forskønnelsen_1917-18

tekter har »knækket Halsen«, som I v a r B e n t - s e n siger i sin citeredeArtikel. D en im ellemBa- nesæ nkn in gen og St.JørgenSø b eliggend e Plads er endnu intakt. Efter den vedtagne Plan fin ­ des der een eneste Karré, paa hvilken det er m uligt at bygge Huse. De andre er uregelmæ ssige Syvkanter og Ottekanter med rette Vinkler, spidse Vinkler, stumpe Vinkler, Kur­ ver og Knæk. D e Huse, der skal staa paa disse Grunde, vil blive uhyre ubekvemm e og — dyre at bygge, og de maleriske Gadebilleder, som man m u ligvis venter sig af de usymm etriske Anordninger, vil rim eligvis ganske udeblive. Der er form entlig endnu Tid til at hindre, at det store Kvarter, som ifølge sin B eliggen ­ hed vil blive af fremragende B etydning for Hovedstadens F y sio gn om i, af m isforstaaede æ stetiske Motiver bliver forfusket fra første Færd. A llerede i 1910 indsendte Arkitekterne Ch. I. S c h o u og A. W a g n e r P e t e r s e n en Plan, der kan betegnes som en radikal Ændring af Kom m unens B ebyggelsesplan, hvis man ikke fore­ trækker at kalde den en helt ny Plan. D en adskilte sig — fordelagtigt — fra den komm unale Plan ved at føre baade GI. Kongevej og den nye Jernbaneboulevard direkte ind til Raadhuspladsen og ved, at dens Karréer er af saadanne Former, som m uliggør en sam let B eb yggelse af arkitektonisk Karakter. D en ser

maaske ikke saa morsom ud som den komm u nale, m en staar sikkert i praktisk Gennem førligh ed langt over den. D en allerede paabe­ gyndte B ebyggelse øst for B anesænkningen um uliggør denne Plans fuldstændige G ennem førelse, og Arkitekt S c h o u har derfor omar­ bejdet den for det resterende Areals Vedkom m ende og paa F oran ledning af den frie Arkitektforening paany indsendt den i Februar d. A. D en er, som man kunde tænke sig, bleven køligt modtaget i K omm unalbestyrelsen; men det forekommer os, at den inden den ellevte T im e bør tages under ny Overvejelse, og vi maa tiltræde de Bemærkninger, som findes i den Planen led sagend e Skrivelse fra D en frie Arkitektforenings Formand, Hr. P o u l B a u - m a n n : »Kommunalbestyrelsen vil sikkert erfare, efterhaanden som Salget af Grundene skrider frem, at der stadig vil opstaa et Modsæ tningsforhold m ellem de Krav, Planen [nem lig den kommunale] stiller, og de Ønsker, de enkelte Arkitekter og Bygherrer maatte have«. D isse M odsæ tningsforhold kunde maaske resultere i, at Salget af Grundene skred m eget lan gsom t frem, saa at vi her i det 20. Aarhun- dredes K jøbenhavns Centrum atter fik et af d isse paabegyndte, men i lange Tider u fu ld førte Kvarterer, som vi allerede har altfor m ange af. — Paa en til »Det særlige B ygningssyn« rettet Forespørgsel om, hvorvidt Synet havde taget Stilling til Spørgsmaalet om eventuel N edrivn ing af den paagæ ldende Ejendom , der som det vil vides var opført paa Liste A over fredede Bygninger, har B ygn in g ssyn et under 21 August svaret os saaledes: »Den paagæ ldende B ygning var som af Fore­ n ingen anført oprindelig hen lagt under K lasse A, men blev senere ved Listernes end elige Redaktion overført til K lasse B. Overfor Spørgs- maal om N edrivnin g er dette i og for sig gan ske ligegyldigt, idet Expropriationsretten efter Lovens § 5 omfatter saavel K lasse B som A. Da Synet dog var paa det rene med, at en Indstillin g om Expropriation ikke m indst af H e n syn til den i Forhold til B ygningens Værdi m eget betydelige Sum, der her var Tale om, maatte betragtes som haabløs, har det paa given Foran ledn ing meddelt Østasiatisk Kompagni, at det ikke vil gøre Indstilling til M inisteriet om B ygn in gen s Erhvervelse af det offentlige, hvorefter Kompagniet altsaa er frit stillet overfor N edrivningen. Paa den anden Side har Synet henstillet, at Planerne ændres saaledes, at i det m indste B ygningens Façade bevaredes. Paa denne Skrivelse har Synet endnu ikke m od­ taget noget Svar«. 115

EN GAMMEL CHRISTIANSHAVNSK EJENDOM, DER FORSVINDER BROGADE NR. 3 NEDR IVES FOR AT GIVE PLADS FOR ØSTASIATISK KOMPAGNIS NYE SØMANDSHJEM I A n ledn ing af det interessante Hefte om Christianshavn og særlig Arkitekt Varm ings Artilel om det N y spørger jeg om, hvilke Ofre skal der bringes for at skaffe Plads til 0 . K.s nye Søm andshjem ? Er det virkelig det smukke H us i Brogade, hvor Heibergs boede, og Pakhuset ved Siden af, der skal bort? H vis det er T ilfældet, er det sørgeligt; der er saa m eget der kan erstattes og trænger til det, men h ele Virkn ingen af disse H u se er saa smuk, at man n ø ­

dig ser »Forbedringer« dér, thi som der saa rigtigt staar i Daabstalen over Adam Hom o: E n h v e r kan r iv e ned, m en h vo kan b y g g e ? S e e deri, B rødre, s tik k e r v o r U lyk k e. H e l w e g - M ø l l e r , Arkitekt. I Slutningen af Artiklen om Bygningsfredn ing i »Forskønnelsen« Nr. 4/1918 udtalte vi, at den nye Institution »Det særlige B y gn in g s­ syn« straks ved sin N edsæ ttelse vild e komme ud for at afgøre en F redn ingssag efter den nye Lov, idet — som vi anførte — Østasiatisk Kom pagni ifølge M eddelelser i D agsp ressen havde erhvervet nogle E jendomm e i Brogade, der­ iblandt Nr. 3, for at opføre et nyt stort Søm ands­ hjem .