Forskønnelsen_1917-18

mere maa beklages, som N ed rivn in gen er et Led i en Ud vikling. Saaledes er det — det nytter ikke at nægte det — gaaet andre Steder paa Christianshavn; saaled es fortsættes der, snart her, snart der, og tilsidst forsvinder Christians- havns Karakterpræg helt og aldeles. Men til at forhindre sligt syn es man altsaa ikke atvæ re i B esiddelse af nogetM iddel. Man m aaindskræn- ke sig til en B eklagelse og saa iøvrigt være glad over, at det nye, der kommer, dog i hvert Fald er sa a godt, som det i nærværende T ilfæ lde tegner til at b liv e sam t til at udtale en stille T vivl om, hvorvidt den n ye B y gn in g slov, der, første Gang den er i V irksomhed, v iser sig at være sa a elastisk, eg en tlig vil vise sig at svare til de Forventninger, hvorm ed Lo­ ven blev mødt og modtaget. © tales om Salg af en D el af Grunden til Kom ­ m unen. Det er sagt m ig, at det fejle N avn ogsaa fin ­ des paa Vej pæ le ved Veje, der fører til E jendomm en, m en tillad m ig ved disse Linier at slaa til Lyd for, at m an herefterdags kalder Barnet ved dets rette Navn. D eres ærbødige J u l i u s S a l o m o n , Raadhusbibliotekar. Ide t vi ta k k e r R aadhusb ib lio teka- ren fo r den givne Oplysning, skal vi fo r v o rt V edkomm ende love, a t G aa rden frem tid ig a f os skal blive næ vn t ved sit re tte Navn. Red. ©

Efter hvad der fra anden Side m edd eles os, skal der paa den Grund, paa hvilken E jendomm en Nr. 3 i Brogade for T iden staar, a n læ g ges en Kaigade, saaled es at Spørgsmaalet om B evarelsen af B ygn in g en s Façade allerede af den Grund kan anses for bortfaldet. Det bliver Arkitekt G o t f r e d T v e d e , der skal bygge det n ye Søm andshjem , og denne Kunstners N avn borger h eld igvis for Værdien af H jem met som Bygningsvæ rk betragtet. Et helt andet Spørgsmaal er det, om den nye B ygn ing kan s i­ ges atpasse ind i den specielt christianshavnsk e T one paa dette udsatte og derfor saa fordringsfulde Sted. Netop Nr. 3 var det eneste H us, der var tilbage af de gam le H u se ved Indgangen til Christianshavn fra Knippelsbro. Og nu forsvinder altsaa ogsaa det, hvad der saa meget Vi h a r m od tag e t følgende: T illad m ig gennem disse Linier at befri m ig for en lille Ærgrelse. Hvorfor kalder Havearkitekt T holle og Redaktionen i en Efterskrift i sidste Hæ fte den kendte Gaard i Brønshøj for B ellehøj ? Jeg erkender, at saa­ led es benæ vn es den baade af Sterm , Carl Bruun, Trap o.s.v., m en fejlt er det. D en h ed der B ellahøj, fordi dens Ejer i B egyn d elsen af forrige Aarhundrede Grosserer M oses Levin Mariboe kaldte den efter sin første H u stru: B ella født H enriques, og dette kan bl. a. ses af Reskript 17. Oktober 1806 (Pg. 658 i Reskriptsam lingen), hvorved Mariboe faar kgl. B evillin g til i sin H ave ved Gaarden Bellahøj at lade indrette et Fam iliegravsted, i K ollegialtidende s. A. S. 669 og senere i Borgerrepr. Forh. for 1898/99 p. 841—45 og 1093, hvor der

BELLEHØJ—BELLAHØJ

BADEHUSE OG BAADEBROER

Fra Godsejer H a g e , N ivaagaard,har vi m od­ taget følgende Linier: »Maa undertegnede tillade sig at h en led e Opmærksomheden paa noget, der iøvrigt sik­ kert har været behandlet i Foreningen tid lige­ re, n em lig det uh eld ige i at hvidm ale Bade­ hu sen e her ved Kysten. En brun eller grønlig Farve vilde jo ikke fremkalde den Forstyrrelse som den hvide«. Ærbødigst J. H a g e . B estyrelsen deler ganske Godsejer H ages Betragtning. En brun eller grønlig Farve paa B adehu sene lan gs vore Kyster vil ikke virke nær saa uroligt i Landskabet som den hvide. Ganske den samm e Betragtning kan iøvrigt gøres gæ ldende overfor Baadebroerne langs vore Søer (Peblinge- og Sortedam ssøen). Set fra Broerne virker disse talrige Baadebroer i højeste Grad forstyrrende baade ved deres mere eller m indre fremtrædende Farver og ved deres Form, der syn es at godtgøre, at der ikke ved U d lejn ingen stilles nogen som helst B etin gelse med H en sy n til disse Baadebroers U d seende. Ethvert Medlem kan indmelde m i n d s t ét nyt Medlem.

UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HO S N IE L S E N & LYD ICH E (AXEL SIMM ELK IÆ R)

116