Forskønnelsen_1914

gang nedlægges? Hvordan vil man stille sig, naar Militæret engang maat­ te rømmeSølvgadens Kaserne og Gar­ nisonshospitalet? Det er ikke godt at opsætte slige Overvejelser til sidste Øjeblik. Ved Omdannelsen af den indre By staar man overfor Spørgsmaalet om den rette Behandling af de mange Ste­ der urimelig dybe Karréer. Det er ligesaa vel et praktisk som et kunst­ nerisk Spørgsmaal, og det er ikke uden Betydning, hvorledes det besvares. Oprindelig var disse dybe Grunde vel Haver (nogle enkelte findes endnu), som i Tidernes Løb maatte vige for Pakhuse og Baghuse med Boliger for Smaakaarsfolk, for hvem denne ofte skumle og indegemte Plads mentes at være god nok. Pakhusene kan man beholde i Forretningskvartererne, men Baghusene til Beboelse er af det onde. Det er forbavsende, at man har tilladt dem i de nye Kvarterer. Men i de gamle Kvarterer har man nu en­ gang disse dybe Grunde, altfor kost­ bare til at man kan tvinge Ejerne til at lade dem ligge unyttede hen. Hvor­ ledes bør der da rettest bygges? Vanskeligheden ligger ialtfald til­ dels i den Fordom, man har imod ikke at bo »til Gaden«, og i den Hindring for en Udryddelse af denne Fordom, som liggeri den Maade, hvorpaa Hus­ ejerne hidtil plejer at behandle alt det, som vender bort fra Gaden. Snavsede og skumle ligger nu de fleste Gaarde, saa smaa og snevre, som Byggeloven paa nogen Maade tillader det; det hører med til Byggespekulationens Væsen at tænke mest paa »Fagaden« baade i bogstavelig og i overført Be­ tydning. Ogsaa Husenes Plan og Ind­ retning lider under det Kniberi, som Gaardspladserne fortælle saa højlydt om. Sligt gaar, fordi det kjøbenhavn- ske Bourgeoisi har en ret udpræget Tilbøjelighed til at synes fremfor at være. Men hvem har virkelig For­ nøjelse af at bo ud til en snæver Gade med dens Vognrummel, ialtfald saa- snart man bor højere end 2denSal? En smuk og stille Gaard, naar den er rummelig nok for Lys og Luft og helst har et Par Træer, kan være langt hyg­ geligere. I andre Storbyer hører det heller ikke saa absolut med til honnet Ambition at bo til Gaden. Enkelte

Paavirkning, vi hidtil har faaet fra Tyskland, har været af en anden, me­ re pyntet og mindre anbefalelsesvær­ dig Type end Messeis. I London har man med Held anvendt en sværSøjle- arkitektur, paa lignende Maade bæ­ rende Taget, med underordnet Etage­ inddeling. Hovedsagen er, at Husets Væsen og Struktur faar et simpelt og naturligt Udtryk og ikke maskeres ved Pynt. Der er i og for sig intet at sige til, at forskellige Dele af Byen paa denne Maade efterhaanden faar hver sit Særpræg, som Forretningskvarter, Beboelseskvarter osv. Selv et Fabriks- kvarter kan faa et Særpræg og der­ ved ogsaa en vis Skønhed, men et saa- dant Kvarter maa naturligvis af man­ ge Grunde ligge i Byens Udkanter. De høje Skorstene, som mange er saa vrede paa, kan ved deres slanke op­ stigende Linier faa en god malerisk Virkning, og Fabriksbygningernes sto­ re Murflader kan give Anledning end­ og til udmærket Bygningskunst i stor og simpel Stil. Ved »Udluftningen« og Omformnin­ gen i den indre Del af Hovedstaden — og for saa vidt i de nyere Dele med — er der enTing, man slet ikke synes at have tænkt paa, nemlig at forbeholde hensigtsmæssige og rigelige Pladser for fremtidig Trang til offentlige Byg­ ninger. Vi er i saa Henseende endog saare uheldigt stillede. Derfor savne­ de vi Plads til et Centralposthus og en Centraltelegrafstation inde i Byen, i nær Forbindelse med dens Forret­ ningskvarterer ; derfor savner vi Plads til Museumsbygninger og hvad andet, der mulig kunde blive Nødvendighed for. Man har set for nærsynet paa Kommunens øjeblikkelige Fordel ved Grundsalget, og det er ikke givet, at man i en nærmere Fremtid vil slaa ind paa en mere vidtskuende Kurs. Derfor maatte nys Kommunen i dyre Domme erhverve sig Grund til en Ny­ bygning for sit Belysningsvæsen. Nu vil man fylde Nicolaj Plads op med en Bygning, som i kunstnerisk Hen­ seende er tvivlsom og i praktisk Hen­ seende uden egentligt, ialtfald uden ret nødvendigt, Formaal. Har man tænkt paa at reservere noget af det gamle Banegaardsterrain? Hvordan vil man stille sig til Pladsen ved Ro­ senborg, naar Garderkasernen en­ 10