Forskønnelsen_1914

Steder her, paa Østerbro f. Eks., har man gjort det Forsøg at trække Hu­ sets Hovedfløj ind. saa Gaarden ligger ud imod Gaden som en lille Plads bag sin Gitterindgang. Fejlen synes dér at være, at de paagældende Komplekser er altfor kolossale, saa de faar et ka- serneagtigt Præg; men det vilde dog være endnu værre, hvis de 2/s deraf varsom de sædvanlige Bagbygninger. Der er ikke Tvivl om, at man paa denne eller lignende Maade vilde faa en bedre og dertil mere økonomisk fordelagtig Udnyttelse af de dybe Grunde. Husene i den nordlige Ende af Ny Toldbodgade giver et Eksempel paa en heldig Løsning af Opgaven. Skulde det overhovedet være gan­ ske utænkeligt at vende Beboelsen indefter i en Huskarré, saa Gade- fapaden blev den underordnede og derved Kravet paa de brede Gader (hvor ikke Færdslen kræver disse) af­ løstes af Kravet paa de rummelige og hyggelige Gaarde. Det er i Virkelig­ heden et langt mere aristokratisk Princip, som ogsaa er fulgt, hvor man har bygget ud fra virkelig aristokra­ tisk Tænkemaade (som f. Eks. i de gamle spanske Byer — Sevillas for­ nemste Kvarterer viser lukkede Mure ud imod Gaden og vender al Husets Pragt ind imod den pyntelige Gaard). Det er et smaaborgerligt Træk, op- staaet i de ældste smaaborgerlige Købstæder, og naturligt endnu le­ vende i ganske smaa Provinsbyer, at man fra sit Vindue skal kunne tage Del i Gadelivet og Gadesladderen. Man kunde ogsaa tænke sig at dreje Husene vinkelret paa Gaden, med Gaardene imellem sig, afgrænset af en Mur ud imod Gaden. Det vilde virke hyggeligt for Beboelsen, male­ risk og fornøjeligt i Gadebilledet; det vilde give Architekten nye Mulighe­ der for at skabe noget smukt, med Rimelighed for, at Gadens passerende virkelig kunde se det og glæde sig der­ over; det vilde være praktisk, hvor Gaden ligger ugunstigt for Solretnin­ gen; det vilde tillade en »Forhus«be- byggelse af Grunden i en hvilken som helst Dybde, og det vilde tillade at afslutte Gaardspladsen med et Have­ anlæg. Endelig kunde det tænkes, at man af praktiske Færdselshensyn til­ lod en Gennemgang for Fodgængere

gennem saadanne »Gaarde« fra Gade til Gade; og det er slet ikke utænke­ ligt, at mindre Butiker med Held kun­ de anbringes der. Spørgsmaalet kun­ de nu snart blive aktuelt overfor Fød­ sels- og Plejestiftelsens meget dybe Grund i Amaliegade. De gamle Huse til Gaden, ikke mindst Thuras stil­ fulde Palais, maa naturligvis beva­ res; men man kunde jo slaa en Underkørsel med Søjler eller Buer gennem Stueetagen af det midterste Hus. Pladsen derinde — eller »Gaar­ den« — kunde man beplante og f. Eks. give den Navnet »Prinsesse Maries Plads«. Den blev bredere end Amalie­ gade. Der var sikkert Lysthavende til gode 4-6 Værelses Lejligheder til rimelig Pris i det Kvarter. Jeg har for et Par Aar siden fremsat denne Tanke, men det er jo højst sandsynligt, at den ikke tages til Følge. En Forudsæt­ ning for det hele er det, at Grundpri­ serne ikke her (som i Reglen) drives op over Grundenes virkelige Værdi. Nord for Hospitalet kunde der ogsaa dannes en god Plads inde i den nu­ værende Huskarré, og gennem Ho­ spitalets »Have« kunde der blive til­ strækkelig aaben Adgang til den. I dybe Karréer kunde man nu og da gøre noget andet, nemlig trække visse Lokaler af privat eller offentlig Natur, som Foreninger, Restaura­ tioner,Udstillinger, Banklokaler, Post­ filialer og lignende ind i Karréens Midte, og ikke lade dem have anden Façade til Gaden end et mere eller mindre markeret Indgangsportal. Det er nemlig Façadekravet, som nu gør slige Lokaler altfor kostbare. Et stort Kunstudstillingslokale kunde med Held og økonomisk Fordel anbringes paa denne Maade, medens Gadefløje­ ne benyttedes til Forretning eller Be­ boelse. I den Bygning, som fik Plads inde i Karréen, kunde man i de ne- derste Etager have Lager- og Maga­ sinrum, maaske Værksteder, i 3die Etage Rum for Udstilling af Skulptur og grafisk Kunst, øverst Ovenlys- og Sidelyslokaler til Udstilling af Male­ rier. Bygningsautoriteterne maatte til­ lade, at denne øverste Del førtes no­ get højere op end Gadefløjene. Ad­ gangen til Lokalerne maatte være dels ad Elevatorer, dels ad skraa Ramper uden Trin; de er langt fra 11