Forskønnelsen_1913

H A G E N ;

' ! !

Christianshavn i Forgrunden. da det tillige viser Nikolai Spir i sin gam le Skikkelse, maa det væ re tegnet for 1628, i hvilket Aar Spiret blirate ned.

dig efter to Aars Forløb, blev Toldboden byg­ get, et Hus med højt Tag og, efter Mangelen paa Vinduer i Stuen at dømme, med Oplags­ rum i underste Stokværk, som ses paa oven­ nævnte Billede. Det gik snart over i Privateje og tilhørte 1633 en Mand ved Navn H an s Kn ip , Raadmand paa Christianshavn bl. a.t som havde besørget Færgefarten over Strøm­ men, inden Broen blev færdig, og som senere synes at have haft Opsyn med Broen. Og dette har givet Anledning til, at man en Tid har troet, at Knippelsbro havde Navn efter ham og oprindelig heddet Knips Bro. Den hed i Be­ gyndelsen og længe efter officielt kun den lange Bro, Amager- eller Christianshavns Bro; men efterhaanden dukkede en anden Beteg­ nelse frem, Knippelsbro, paa Grund af at Køre­ banen var belagt med Rundtømmer eller Knip­ ler. Billedet viser endnu et Hus i Strandgade, som maa være Hjørneejendommen til Lille Torvegade, der tilhørte Hr. Anders Bille. Af en Synsforretning fra 1635 ved vi, at dette Stykke af Strandgade mellem St. Annegade og Lille Torvegade dengang var det eneste, som var bebygget. Og ejendommeligt nok synes Huset paa Mikkel Vibes og Huset paa Anders Billes Grunde at have bevaret noget af deres oprindelige Karakter; de viser endnu den op­ rindelige Dør- og Portkarm af Sandsten med Rester af Renæssanceornamenter. Den nævnte Synsforretning giveros Oplys­ ning om, at der i 1635 endnu kun var bygget grumme lidt paa Christianshavn, og at de fleste Grunde endnu laa øde og ubebyggede og mange endnu under Vand. Og dog havde det hverken manglet paa Trusler eller paa Op­ muntringer. Men det havde ikke hjulpet. Ti

Christian IV’s Deltagelse i Trediveaarskrigcn havde ikke været heldig for dansk Søfart og Handel, og saa vel Kongens Foretagsomhed som Handelsstandens synes lammet efter Kri­ gen. Det er ogsaa karakteristisk, at en Del af Adelsmændene skaffede sig af med deres chri- stianshavnske Grunde. De har vistnok haft en Følelse af, at der ikke blot ikke var noget at gøre der, men at der kun var Tab og Udgifter at vente. Statholderen Frantz Rantzaus Grund, der laa aller finest paa søndre Hjørne af Tor­ vegade og Strandgade, solgte han allerede 1630 til en borgerlig Mand, og den var endnu 1635 ubebygget. Men Christian IV var ikke den Mand, der lod sig kue af lidt Modgang. 7. Juni 1639 faar Lensmanden Niels Trolle Ordre til at gaa strængt i Rette med enhver, der ikke inden Aar og Dag havde begyndt at bebygge sin Grund. Men Dagen efter lød der mildere Toner, da blev Christianshavns Privilegier udstedt. Byen fik sit eget Vaabcn og sin egen Magistrat, der i alle Forsamlinger skulde sidde og gaa næst efter Københavns Magistrat. Den fik Lofte om Indlæg af fersk Vand, Kirke og Præst. Ingen Haandværksmand skulde besværes med Skraa eller Lav, og fremmede Folk 0: Udlændinge skulde frit have Lov til at nedsætte sig i Byen. Denne praktiske Bestemmelse, der havde kun­ net trække mange dygtige Folk til Landet, blev uheldigvis værdiløs ved Tilføjelsen om, at de ikke maatte være af fremmed Religion, hvor­ ved de kunde forarge Menigheden. Ti en­ hver fremmed Religion var alle Dage den danske Lutherdom en Forargelse, og der maatte særlige kongelige Magtbud til for at skaffe de Reformerte og Jøderne Tilladelse til at slaa sig ned paa Christianshavn. 83

*