Forskønnelsen_1913

C ■ - ~ tt)PPEN

Kjobenhavn med det nysanlagte Ua Billedet viser et Par helt opforte B ygninger i Strandgade (se Texten), kan det antagelig ikke væ re tegnet for 1624, og

sine Pramme og Baade lægge til Bolværk lige over for hans Ejendom. Og paa Billedet af Kø­ benhavn, der, da det viser Nikolaj Taarn i sin gamle Skikkelse, maa være optaget inden 1628, ser man hvorledes der til hver Ejendom i Strandgade svarer en inddæmmet Havn, fire Havne for de fire Grunde mellem St. Anne- gade og Lille Torvegade. Foran til højre ser man Mikkel Vibes Pramkanal, hans Hus ses midt i Billedet; det blev mulig bygget færdig af Mester David Sinclair, Kongens Skibbygger, da han selv døde 3. Paaskedag 1624 efter at have været ude at se til sine Ejendomme paa Christianshavn. Og foran Huset ses den ikke blot inddæmmede, men solidt indpælede Havn, svarende til nuv. Asiatisk Kompagni. Et Skib ligger aftaklet midt i Havnen. Et andet, med Sejl underslaaet, altsaa nylig indkommet, lig­ ger ved Bolværket til Strandgade og losser. Denne Bolværksplads med Havn lige ud til Strømmen var en stor Fordel ved Grundene til Strandgade, og det var da ogsaa dem, der blev afsat hurtigst. Og det var tillige dem, der laa nærmest ved den store Bro, der satte Chri­ stianshavn i Forbindelse med København, og saaledes nærmest ved Børsen og hele Forret­ ningslivet. Christian IV havde straks i 1618 taget fat paa Opførelsen af »den lange Amagerbro«. Den Del af Broen, der laa nærmest Køben­ havn, blev overdækket ligesom Broerne i Lon­ don og Paris havde været det fra Middelalde­ ren, og i den saaledes dannede lange Passage fandtes der Boder, hvor der bl. a. forhandledes Galanterisager og Stads, Sko med Spænder f. Eks., hvorom den københavnske Barnevise minder endnu. Lige Nord for Broen, der allerede var fær-

Samme Aar blev der udarbejdet et Kort, som gengives her efter Originalen, over Byen og Fordelingen af dens Grunde. Det er altsaa ikke et Kort over Byen, som den saa ud i 1619, men som den vilde komme til at se ud, naar engang Grundene var blevet opfyldte. Det var naturligt, at Københavns Storkøb­ mænd og Skibsredere maatte være de første, der meldte sig til Erhvervelse af Grunde og den dermed følgende, attraaede Bolværksplads. Men naar man mellem de forste, der efterkom Kongens Opfordring og gav sig til at opfylde Grundene, finder syv Adelsmænd, maa det for det første erindres, at Adelen selv var interes­ seret i de forskellige Handelsselskaber og havde selv Skibe i Soen. Og dernæst var det et patriotisk Foretagende at bygge den nye By og bygge den saa smukt og godt som muligt, hvilket de tilmed blev forsikrede om »skete Kongen synderligen til Villie«. De var nu ikke saa ivrige efter det, som vi siden skal faa at se. Strandgade skulde, som det ses paa Kortet, ikke bebygges paa den vestlige Side. Men den Vold. som vises her som Gadens Begrænsning mod Strømmen, blev aldrig anlagt. Derimod fik Grundejerne i Strandgade Frihed til »alene at nyde de Havne, de allerede har gravet eller herefter gravendes vorder ud for deres For­ tov«. Her i Byens allerældste Tid moder vi saaledes de christianshavnske Pladser, og det var i Virkeligheden endnu til den seneste Tid for største Delen Pladsbygninger, der laa paa Vestsiden af Strandgade. Den københavnske Borgmester Mikkel Vibe, en af Byens driftig­ ste Kobmænd, som var den første, der fik Skode paa en Grund herude, nuv. Nr. 30 og 32 i Strandgade, sogte straks om Tilladelse til hygge en Pramkanal, saa han kunde lade 82