Forskønnelsen_1913
værft; Nr. 22 24 var udlagt til Hr. Jens Sparre til Sparresholm; den ejedes senere af Jonas Heinemark, der 1630 havde kobt Toldboden af Kongen og som ogsaa drev stor Handel; i 1680 ejedes Gaarden af den berømmelige Cort Adeler, ikke blot stor Admiral, men stor Skibs reder; Nr. 20 var en Del af Hr. Anders Billes Grund og ejedes senere tillige med den øvrige Del, Nr. 18 og 16, af Karel van Mander, der siges at have anbragt Relieffet med Mændene, der bærer Druen, paa Muren som Vintapper skilt — lidt højt oppe for et Skilt skulde man synes. Han havde Havneplads lige i Hukket ved Amagerbro. Paa den anden Side Lille Torvegade havde David Balfour sit store Skibsværft ved den gamle Grønnegaards Havn, og ved Siden af ham havde Jan Villum sin Havn. I Frederik IITs Tid var disse Pladser i Hænderne paa den driftige Jonas Trellund. Sophiegade, der dengang hed St. Sophiegade, og ligesom St. Annegade deltes i Gaden neden og Gaden oven Vandet, var da ført helt igennem til Strandgade. Grundene Syd for den — som mange andre Steder inden for Christianshavns Volde — laa endnu længe øde og delvis uopfyldte hen, et Vidnesbyrd om, at Handelsstanden ikke mere var stærkt interesseret i Christianshavn. Frede rik 111’s Anvendelse af Falk Lykkes — ikke Kai Lykkes store Plads mellem St. Annegade oven Vandet og Torvet, der i 1662 blev benyttet som Byggegrund for Børnehuset, tyder i samme Ret ning. Om Torvet kan i øvrigt meddeles, at det endnu 1715 ikke var brolagt.
Christian IV's Valgsprog R. F. P. gjaldt og- saa i sin folkeligeTydning for Christianshavn, og atter og atter anbefalede Kongen sin Lens mand at vise den største Sparsommelighed derude. Han havde lovet Byen en Kirke, og den fik en Kirke. Foreløbig, indtil der kom bedre Tider, maatte den nøjes med en Træ bygning paa 60 Alens Længde, der menes at have ligget Øst for den senere Frelserskirke. Men det varede længe, inden der kom bedre Tider, og den Søfart og Handel, som skulde have bragt Velstand og Rigdom til Huse paa Christianshavn, mærkede man ikke synderligt til. Kanalen, der skulde have ført Skibenes Last midt ind i Hjærtet af Byen, sandede til lidt efter lidt, og Handelen indskrænkedes til Nederbyen , d.v. s. Christianshavn paa denne Side Kanalen, medens det væsentlig var Haand- værksfolk, der slog sig ned i O v erbyen , Chri stianshavn hinsides Kanalen eller »Vandet«. I hele det XVII Aarhundrede finder vi kun Strandgade beboet af store Handelsmænd og Skibsredere. Vi saa, hvorledes Adelen trak sig tilbage og overlod deres Grunde til borgerlige Mænd, yderst mod Nord ved Baadsmands- stræde, som dengang var Voldgade, havde Claus Condevin, der drev Hvalfangst paa Norgehavet, sin Grund (nu Nr. 40), der siden gik over til Saltkompagniet og til den store Handelsmand Jokum Irgens; saa fulgte Ras mus Jensen Hellekande, ligeledes Hvalfanger, den bekendte Rentemester Henrik Moller, og paa den anden Side St. Annegade Mikkel Vi bes Grund, hvor David Sinclair havde Skibs
(Efter Oerh. G rov e: K jobenhavns H avn).
Bjoms Holm og Skibsværft 1741, nu Wilders m. fl. Pladser.
84
Made with FlippingBook