Forskønnelsen_1913

!

smukke Syn, som Havnen frembød, er brutalt odelagt. De Mænd, der har Skylden for den Bro, har et billigt Krav paa at faa deres Navne indgraverede deri. Saa kan vore Efterkommere selv gætte, om denne Opmærksomhed fra Sam­ tiden er et Udslag af Beundring eller — For­ undring. For at faa Maalet fuldt er der nu paa Koben­ havnssiden ved Indgangen til Knippelsbro op­ ført en monumental Bygning af den Slags, der i mange Aar var vore Torves og Pladsers væ­ sentligste Pryd, men som dog nu heldigvis helst anbringes under Gadelinien. — København har nu et godt Kloaksystem jeg taler ikke om de indlemmede Distrikter — men paa Christianshavn er der Bydele, der end­ nu intet Kloakanlæg har. Partiet ved St. Anna- gade med den prægtige Frelserens Kirke som Midtpunkt kunde blive et nydeligt Kvarter, men ingen skænker det en Tanke, saa længe Kloak­ forholdene ikke engang er i Orden. Over imod dette Kvarter med Façade til Tor­ vet ligger Fængslet som Midtpunkt paa Chri­ stianshavn, en Bygning, der med sin hæslige lange Sidelænge skamskænder hele Overgade­ partiet, dette Gadeparti, der med sit hollandske Præg kunde være et af Københavns allerskøn- neste. Allerede for 15 Aar siden blev der fremsat Forslag til Fængslets Flytning, og flere Gange senere, men skønt dets Indretning fuldstæn­ dig strider mod Landets Fængselsreglement og det i extraordinære Vedligeholdelsesudgifter koster ganske betydeligt, ligger det der endnu. Sidste Gang Forslaget var fremme, blev det nok af politiske Grunde ikke til Lov, idet mange af' de ærede Rigsdagsmænd fra Provinsen hver vilde have det i sin Valgkreds, og som Følge deraf blev status quo opretholdt. Og nu Volden. Denne vidunderlige Prome­ nade har man først ladet forfalde, saa at dybe Huller gjorde Passagen ret umulig, men da der dog endnu fandtes trofaste Beundrere, lukkede man den mest centraltbeliggende og flotteste Del deraf ved at give Tilladelse til Oprettelse af et Friluftssanatorium for Tuberkuløse og der­ ved var Adgangen spærret for alle andre. Dette er nogle Exempler paa Christianshavns Tilsidesættelse. Naar man nu ved, at der i For­ svarskommissionens Betænkning af 1909, hvor­ af de nugældende Forsvarslove udsprang, er regnet med en Sum af 5.800.000 Kr., der tænkes at kunne indkomme ved Salg af Christians­ havns Fæstningsareal, vil man forstaa, at Chri­ stianshavns Befolkning har Ret til at raabe Vagt i Gevær. For at bevare denne Vold maa alle, der har den mindste Interesse for Hovedstaden, kunne hjælpes ad. Selv om Stat og Kommune for Tiden arbejder med et anstrængt Budget,

Naar ikke destomindre Christianshavns Be­ folkning er urolig for, hvad Fremtiden vil brin­ ge, er denne Følelse berettiget, thi det maa er­ kendes, at Christianshavn i lange, lange Aar har været stedmoderligt behandlet. Hver Gang der har vist sig et lille Lyspunkt, hver Gang man har ment, at nu maatte Christianshavn komme i Betragtning, er Haabet glippet. Da man i sin Tid rejste en Statue af Christi­ an IV, hvad vilde da have været naturligere end at opstille den paa Christianshavns Torv, midt i den af ham skabte Bydel, thi Torvet er stort og kønt og kunde ved lidt Udsmykning blive en Pryd for Kvarteret. Men i Stedet for anbragtes den i Nyboder paa et Sted, hvor ikke den mest forsultne Turist faar Øje paa den. Nyboder er ganske vist ogsaa bygget af Chr. IV, men det er kun etTidssporgsmaal. naar de smaa Nyboderhuse vil forsvinde og give Plads for Bygninger af moderne Snit, og naar det er sket, vil det nye Kvarter og Chr. IV ikke længere have det mindste med hinanden at gøre. An­ derledes med Christianshavn, man kan om- kalfatre saa meget man vil dér, det bliver dog altid den Bydel, der grundlagdes af ham. Dér burde hans Statue have været rejst, og den bør snarest muligt flyttes derud. Det samme kunde man i øvrigt gjore ved Tordenskjolds Statue, da han har haft sin Bopæl paa Christianshavn. De fleste aner vel forresten ikke, at Byen har en saadan Statue. Da den ny Bibliotheksbygning byggedes paa Slotsholmen ved Siden af Arsenalet, var det en Fornøjelse at beskue den fra Christians­ havn og fra alle de forbisejlende Skibe. Dette smukke Vue odelagdes imidlertid hurtigt ved den geniale Tanke at opføre det unødvendige Fiskeskur foran. Da det ikke lykkedes at faa de to gamle Broer, Langebro og Knippelsbro. til at falde sammen af Ælde, trods gentagen god Hjælp fra paa­ sejlende Skibe, skred man endelig til en Om­ bygning. men medens Langebro maa siges at være ganske tiltalende af Ydre, er den ny Knip­ pelsbro vel nok det værste Monstrum, som tænkes kan. Det gamle Ord, der siger, at man skønner ikke paa det gode, man har. for man har mistet det, har atter her fundet en Bekræf­ telse. thi i sin Tid var det almindeligt at hore Tale om den grimme Knippelsbro. Naar man ser det nuværende Uhyre, er man mest tilbøje­ lig til at finde, at den gamle Bro i al sin Be­ skedenhed var et Vidunder af Skonhed. Den tillod et frit Syn over Havnen til begge Sider, men her. hvor Lobet er saa smalt, har man rejst en Bro med to kolossale Overbygnin­ ger. der virker som Jerntæpper mellem de to Bredder. Den henrivende Udsigt, det virkelig

76