Forskønnelsen_1913
maa man her være lidt flot. Til Gengæld kan der utvivlsomt spares paa andre Punkter. Kunde man ikke tænke sig at bygge vore offentlige Bygninger lidt mindre kostbart? Er det nød vendigt at opfore vore Skoler som Palæer uden Hensyn til, hvor i Byen de ligger? Eller at give Lærere og Inspektører af »hygieiniske Hensyn« saa store Embedsboliger, at de daarlig har Raad til at møblere dem ? Nu er Tiden kommen til at tage Beslutning om, hvorledes Volden skal bevares. Jeg sagde før, at som den er nu, ligger den som et knu gende Jernbælte om Christianshavn. Christi- an sh a vn s B e fo lk n in g ønsker den om m u lig t b e v a r e tis in fu ld e U d s t ræ k n in g , men enk e lte Steder maa den gennem b ryd e s for at skaffe denne Bydel Luft. At lade den blive liggende som nu, hvor den f. Ex. absolut forhindrer enhver Forbindelse med Islandsbryggekvarteret, vilde være lige saa meningsløst, som det vilde være at tænke sig Nørrebrogade uden Sidegader. Voldpartiets Storladenhed og Skønhed vil intet tabe ved en Gennemskæring, tværtimod, en saadan vil ska be Liv. Saa vidt mig bekendt har der ingen andre Planer været offentlig fremme, end de, Arkitekt Egil Fischer efter Samraad med mig for nogle Aar siden udarbejdede, og jeg maa maaske omtale disse med et Par Ord. I disse Planer er der foreslaaet en Gennemskæring af Volde ne, saaledes at det mellem Dronningensgade og Overgaden o. V. liggende ganske smalle Stykke Vold falder bort og disse Gader føres igjennem, selvfølgelig ikke som Gader med Huse paa Si derne, men som Veje eller Broer med en aaben Plads, en Legeplads eller et lille Anlæg i Mid ten. Over Gennemskæringen er tænkt en Bro, der forbinder de to Voldstykker med hinanden, saa at der kunde blive en fortløbende Prome nade fra Kalvebod Bastion til Elefantbastionen ved Amagerbrogade. Havde den Forbindelseslinie, som her omta les, været anlagt iTide, vilde Christianshavn sik kert have været forskaanet for de rædselsfulde 5-Etagers Kaserner, der er opført ved Skyde
skolen, og Ejendomme af en anden Kaliber vilde have været rejst. Udover denne ene Gennem skæring vilde det være Synd at røre ved hele denne Del af Volden, fraset de nødvendige Ud bedringer. Den anden Del af Volden, det Styk ke, der strækker sig fra Amagerbrogade og til Refshaleoen, vil være vanskeligere at ordne til fredsstillende. Da man dog tænker sig, at der en Gang i Fremtiden vil blive anlagt en Strand vej paa Østkysten af Amager, fra Christians havn til Dragør — ja, den er der i Virkelighe den nu, men er afspærret — vil det naturlig ste vel være allerede nu ved Reguleringen af Volden at tage Hensyn hertil ved en Gennem skæring. Ved at føre Baadsmandsstræde igen nem og maaske anbringe en Kopi af den gamle Amagerport med et Par Aabningcr paa Sider ne for Fodgængere, kunde dette vistnok gø resoverordentlig tiltalende. Hvis dertil det nu værende Voldparti med sine Grave, der er fuld stændig ukendt for Københavns Befolkning, da det er strængt afspærrct, kunde bevares og aabnes for Adgang, vilde ikke mange Byer ha ve et mere idyllisk Parti. Den store Vanskelighed ved at gennemføre dette beredes af alle de Bygninger, Hærens Laboratorium har liggende der, samt Krudt- taarnene, men da de, saavidt mig bekendt, in deholder store Mængder af Sprængsstoffer, vil det vel i Længden være uforsvarligt at have dem liggende midt i en bebygget Bydel, og det vil de komme til, saasnart Holmblads Grunde og de andre udenfor Christianshavn beliggende Grunde blive bebyggede. Nu maa man haabc, at Autoriteterne vil se lidt stort paa denneSag. Det erdet sidsteStykkeafdc gamle Volde, det herdrejersigom. Dcharspillct enRolleiKøbcnhavnsHistorie, og saa megen Ve neration for Minderne kan vel forlanges, at de ikke ødelægges uden Nødvendighed, og det er ikke nødvendigt. Det er kun et rent Pcngcspørgs- maal, og ved at bevare dem som ovenfor an givet, vil megen gammel Uret mod Christians havn blive sonet, saa at denne Bydel maaske en Gang i Tiden igen vil kunne indtage den Stilling i København, som den før har haft.
©
77
Made with FlippingBook