Forskønnelsen_1913

CHRISTIANSHAVN Af Apotheker VICTOR PEDERSEN. Form and for Christianshavns G rundejerforening.

D ET er en kendt Sag, at Christianshavns Udvikling i det sidste halve Aarhundrede i Sammenligning med det øvrige Københavns har været forbausende ringe, og de Forandrin­ ger, der er foregaaet med Bydelene, har i næsten ingen Henseender været af de gode. I en lang Aarrække var Christianshavn et fint Kvarter meden velhavende Befolkning. Mange kendte Adelsfamilier havde deres Bolig der, Asiatisk Kompagni og de gamle islandske Købmænd havde der deres Domicil. Ikke alene de store Pakhuse, som endnu findes, vidner om det Han­ delscentrum, Christianshavn i sin Tid var for København, men endnu findes særlig i Strand­ gade en Mængde Bygninger, hvis Ydre og Ind­ retning tydelig nok viser, at her residerede de gamle Handelspatriciere. Tiderne har forandret sig, Christianshavns Bolværker, Dokker og Op­ lagspladser har nu kun relativ ringe Betydning. Handelen er, særlig efter Anlæget af Frihavnen, gaaet længere nord paa. De gamle Handels­ huse er for Størstedelen hævede, delvis bort­ flyttede og deres Besiddere ligesaa, de prægtige Bygninger ødelagte eller forfaldne. Hvor findes i København to kønnere Bygninger endOplags- pladsernes i Strandgade, og hvor findes to, der er mere vanrøgtede? De har faaet Lov til at ældes i den Grad, at da Ornamenterne for en halv Snes Aar siden begyndte at falde ned og gjorde Forbipassagen livsfarlig, og der som Følge deraf blev givet Polititilhold om at for­ hindre dette, blev de ikke restaurerede, men de løssiddende Dele blev borthuggede! Nu bliver de forhaabentlig istandsatte, men til Gengæld bliver der paa Siderne af dem bygget høje Byg­ ninger, saa at det imponerende Udseende, de i deres majestætiske Isolerthed før frembød, be­ tydelig forringes. For de færreste staar det dog vist klart, hvor ringe Udviklingen har været. Jeg skal illustrere det ved nogle faa Tal. I 1860 havde Vesterbro c. 7000 Indb., i 1895 c. 57.000 og ved Folketællin­ gen 1911 c. 75.000. Udenbys Klædebo Kvarter — det nuværende Nørre- og Østerbro — havde i 1860 c. 17.000 Indb., i 1895 c. 118.000 og i 1911 c. 185.000. For Sundbyernes Vedkommende har jeg først et nøjagtigt Tal i 1880. Den Gang boede der c. 10.000 Mennesker, i 1895 var Antallet ste­ get til c. 15.000 og i 1911 til 38.000. Til Sammenligning hermed udviser Chri­ stianshavn i 1860 en Befolkning af c. 17.000, i 1895 c. 20.000 og i 1911 c. 19.000 Indb. Disse Tal ere lidet lystelige, men meget ta­ lende.

Jeg har her kun taget det gumle Christians­ havn i Betragtning. Der er i de sidste 7 Aur bygget en hel ny Bydel paa Amager, Islands- bryggekvarteret, men det er takket være den fuldstændige Mangel paa Forbindelsesveje mel­ lem disse to Kvarterer, en Bydel for sig, det gamle Christianshavn ganske uvedkommende, men derom senere. Hvad skyldes nu denne utrolige Stagnation ? Sikkert i første Række 3 Grunde. De i lunge Tider elendige Kommunikationsmidler med det øvrige København, dels Christianshavns egen Befolknings Mangel paa Initiativ og dels Vol­ den med Dcmarkationslinien. Den første Grund er nu ryddet af Vejen. Der er bygget to nye Broer, og Trafikcn, der i sin Tid saa godt som udelukkende mascdcs igen­ nem Torvegade, er bleven fordelt, saa at de to Broer med Lethed tager Færdselen, og der er kommet fortrinlige Sporvcjslinicr. At man ikke udelukkende kan lægge Skyl­ den paa ovennævnte Forhold og Volden, men ogsaa maa give Beboerne en Del deraf, man anses for bevist dels ved Sundbyernes Frem­ komst og Udvikling — det viser sig derved, at Københavns Befolkning intet har haft imod at flytte ad Amager til , dels er der ved Opførel­ sen af Aladdinkvartcrct ført praktisk Bevis for, at Christianshavn trods Volden godt kunde ud­ vide sig noget. Nu synger den gamle Vold paa sit sidste Vers som en Del af Københavns Befæstning, og det er min faste Overbevisning, at nu har Christianshavn sin sidste, men store Chance for at hæve sig op af det Dødvande og den Stag­ nation, hvori det i det sidste halve Sekel hur befundet sig. Den gam le Vold med alle dens en e sta a en d e , men tild e ls ukendte Skønheder og dens Idyl maa bevares, men den maa reguleres, saa at den ikke som hidtil ligger som et knugende Jcrnbæltc om Christianshavn, ikke virker som et for stramt siddende Korset om en ung Kvinde, forhin­ drende hendes naturlige Aandedræt og Udvik­ ling. Den maa forandres til en let og elegant Promenadedragt, til en lækker Boa, der slyn­ ger sig kælent om den lille Frøken Christians­ havns Hals, gør hende yndig og indtagende og skaffer hende en hidtil uanet Skare af Til­ bedere fra den øvrige By. I dette er saavel Chri­ stianshavn som hele vor Hovedstad interes­ seret, og man skulde synes, at det ogsaa maa staa saavel Lovgivningsmagten som vore kom­ munale Autoriteter klart. 75