Forskønnelsen_1913

Yderkanter af Bodegader, og da By­ ens Storkøbmænd, Klædehandlerne, havde deres Boder her paa det for­ nemste Sted i Byen, mellem Kirken og Raadhuset, hvorfor skulde det for­ svinde? — Paa Grund af Doktrinaris­ me og Bureaukratisme og Mangel paa historisk Sans og paa Ærefrygt for vore Minder. Christianshavns Void fra Kalvebod­ strand til Quintus er det sidste Minde, vi har tilbage om en Stordaad i vort Lands og vor Bys Historie. Den er et Stykke landskabelig Skønhed i Byens Stenørken — , en Skønhed, som er af den allerstørste Værdi særlig om Sommeren for Smaakaarsfolk, som ikke har Raad til at rejse bort eller tage paa Landet. Hvorfor gøre Livet mere graat og trøstesløst for dem end nødvendigt, hvorfor ikke bevare, hvad Skæbnen endnu har ladet os beholde af lidt bakket Terrain, skyg­ gefulde Træer og en sivbegroet Sø? Der vil komme den Tid, da man bit­ tert vil angre, at der ikke for længe si­ den er skredet ind for at bevare mere af Københavns Volde og Grave, end man har. Alle Byens Borgere bør kunne enes om, at Christianshavns Vold skal be­ vares i videst mulig Udstrækning til Gavn og Glæde ikke blot for os, men for de Slægter, som kommer.

ris kunde bevare enkelte af sine By­ porte, selv om London kunde lade sin Temple-Bar staa, København medsin mægtige Færdsel kunde ikke afse Plads til sine Porte. Christian IV ’s prægtige, maleriske gamle Galeihavn maatte fyldes til i Slutningen af Tre- serne. — Militæretaten havde nød­ vendigvis Brug for Pladsen. Til hvad? den Dag i Dag ligger den ubenyttet hen.—Nikolai Kirke, Byens minderige gamle Gudshus, maatte nødvendigvis helt rives ned efter Branden 1795 for at give Plads for et Grønttorv og for Slagterboderne- en værdig Benyttel­ se af en Kirketomt og af en Kirke- gaard, hvor en stor Skare af Mænd og Kvinder, der har Navn i Danmarks Historie, er bleven stedet til Hvile, om dette Udtryk tør benyttes. Der har hos Byens vise Raad her­ sket en sær Tilintetgørelseslyst over forByens historiske Minder. 11873blev Hanetaarnets Ruin afdækket med si­ ne Rester af Byens ældgamle middel­ alderlige Befæstning. Det stod i Vejen for de halvtredie Mennesker, som i de nærmeste Aartier efter 1873 kom forbi Ruinen — væk med det! Naa, — det kunde altid koste nogle Kroner og Øre at holde vedlige. Men Byens gam­ le Gadenavne, Klædeboderne f. Eks., det eneste Minde om hin fjerne Tid i Københavns Barndom, da Torvet (GI. Torv) ikke havde Tilgang fra fa­ ste Gader, men var optaget i sine

74