Forskønnelsen_1913
Gottorp. Dagen efter bombarderede den den danske Flaade, som laa paa Reden, uden synderlig Virkning, og samme Dag blev der plantet store Stykker paa det nye Værks (d. v. s. Christianshavns Volds nordlige Del, Quintus, Charlotte Amalie og Frede riks Bastion med mellemliggende Kur tiner, da det rygtedes, at den forenede Flaade vilde bombardere Byen i Lø bet af de nærmeste Dage. Bombardementet begyndte 26. Juli om Aftenen Kl. 9. For at holde Fjen den fra Livet var der lagt 3 Stykpram me og et Blokskib ud under Nordsiden af det nye Værk, og Beskydningen fra Flaaden, der fortsattes 27. Juli, gjorde kun ringe Skade. Enkelte Bomber faldt yderst i Strandgade; i Huset paa Hjør net af Sophiegade og Voldgaden ses endnu en Kugle indmuret, som uden Tvivl stammer fra dette Bombarde ment. Christianshavns Vold havde for anden Gang holdt Fjenden borte fra Hovedstaden. Nu fulgte der en lang Fredsperiode. De vilde Svaner og Æ n der fik Lov til at yngle i Gravene uden
forVoldene, og Piletræerne paa disse fik Lov til’ at vokse i Fred og blive gamle og rynkede i Skindet, medens Sivene groede mandshojt i Gravene omkring de gamle Krudttaarne i Ba stionerne. Voldidyllen skabtes, og den brødes ikke under Skærtorsdagssla get, da Blokskibene i Kongedybet tog Kampen op med Nelsons Orlogs- mænd. Og nu trues — efter 200 Aars stille Fred og Afsondrethed fra Byens Larm Christianshavns Vold ikke af ydre, men af indre Fjender, og de er nok saa farlige som de ydre. Udviklingen fordrer, at Volden sløjfes, at Stads graven kastes til, at der skabes nye Færdselslinier, nye Gader, flere Hu se, — det er nødvendigt, hedder det, absolut nødvendigt. Det var ogsaa nødvendigt, at Kø benhavns Porte, arkitektoniske Min desmærker, som vi ikke har haft Rig dom paa, blev revet ned i Halvtred serne. De laa iVejen for Færdselen, væk med dem! Selv om Byer som Pa-
Christianshavns Voldgrav aet mod Vest fra Broen ved Hærens Laboratorium.
73
Made with FlippingBook