Forskønnelsen_1913
tage ordentligt Sig te og lade hurtigt og sikkert. Dergik ikke man ge Dage eller Næt ter mellem Nytaar og selve Stormen paa Kobenhavn 10. — 11. Februar,uden atSvenskerne satte over Isen og under søgte Muligheder ne for et Angreb, hvilket undertiden gav Anledning til Udfald fra Fæst ningen eller Kano nade fra Voldene. Den 19. Januar,for tæller et Øjenvid ne, kom der 10 Tropper (Afdelin ger) svenske Ryt tere over Isen til
Fra Christianshavns Voldgrav.
stukket i Brand af de Danske Dagen før Udfaldet, for at Svensken ikke skulde finde Støttepunkter der, og Hol lænderbyen og Dragør blev stukket i Brand afSvenskerne inden deresFlugt, for at Øens Forraad af Korn m. m. ik ke skulde komme Københavnerne til gode. I December 1658 begyndte det at fryse haardt. Kalvebod-Strand lagde
Amager. »De red digt [tætj ind under Stykkerne |Kanonerne) paa Christi anshavns Vold for Enden af Sten broen [AmagerbrogadeJ. Der sker- myssede de med vore Ryttere uden for Broen; men vore paa Volden stillede et Stykke saa langt [tog saa langt Sigte med en af Kanonerne), at de med det ene Stykke skød 5 Svenskere fra He sten; da blev Benet skudt af Palsgre
til, og Svenskerne gjorde det ene An fald efter det andet over Isen paa Chri stianshavns Vold. Frederik III blev snart klar over, at der her behøvedes en særlig dygtig Mand til Komman dant. En saadan fandt han i den virksomme og hen synsløse Adolph Fuchs, der varmed over alt, paa Isen for at »vække« d. v. s. at holde Vaa- ger aabne eller for at sætte Pallisader op.eller paaVolden for at lære Artille risterne at betjene Kanonerne rigtigt.
Øen i Voldgraven.
69
Made with FlippingBook